Efter nationalt topmøde: Lars Løkke øjner bedre integration forude

Politik

25/09/2015 11:35

Nick Allentoft

Der kan hurtigt gå inflation i ordet "topmøde", bemærkede statsminister Lars Løkke Rasmussen, da han torsdag bød sine gæster velkommen på Marienborg til det, han kaldte civilsamfundets topmøde. Mindst fem store virksomheder giver håndslag på virksomhedspraktik til flygtninge efter topmøde på Marienborg
Løkke var landet i København fra EU-topmødet om flygtninge- og migrantsituationen i Bruxelles klokken 03.30 om natten.   Men han stod ved middagstid klar foran omkring 50 forskellige virksomheder, organisationer og uddannelsesinstitutioner, som var inviteret til topmødet på Marienborg, hvor Løkke igen skulle beskæftige sig med flygtninge og migranter. 

Hovedformålet med Marienborg-mødet var at styrke integrationsindsatsen i Danmark.

- Det er ikke noget nyt tema det her, og vi har diskuteret dette mange gange før. Og jeg er heller ikke så naiv, så jeg tror, at dette møde ordner det hele, konstaterede Løkke.   Men integrationsmødet er ifølge Løkke en nødvendighed. Det skal inspirere og give regeringen krudt til den reform af integrationsprogrammet, som Venstre arbejder med, og som efter planen offentliggøres omkring årsskiftet.   - Vi er på mødet blevet enige om at indgå et virksomhedspartnerskab, hvor vi inviterer virksomheder til at åbne deres døre for folk, der kommer til Danmark i disse dage med henblik på virksomhedspraktik. En række virksomheder har allerede givet tilsagn, og jo flere virksomheder, der markerer en parathed, jo lettere bliver det, sagde Løkke efter mødet.   Virksomhedspraktik kombineret med sprogundervisning er netop vejen frem, mener udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V).   - Det handler om at få sat alle gode kræfter sammen, vel vidende at det er en rigtig svær situation. Der er mange flygtninge, som kommer til Danmark helt uden en reel uddannelse. Kun omkring ti procent kommer med en videregående uddannelse, så det er en meget svær opgave, vi står over for. Det er ikke sådan, at når man flygter til Danmark, at så er man nødvendigvis ingeniør eller hjernekirurg. Langt de fleste kommer med en meget dårlig uddannelsesbaggrund, siger Støjberg, der også deltog.   En tredje deltager Karsten Dybvad, administrerende direktør i Dansk Industri, roser statsministerens initiativ.   - Flere virksomheder har allerede gode erfaringer med at bruge virksomhedspraktik og løntilskud til at sluse flygtninge ind på arbejdspladsen. Det kom der flere gode eksempler på. De erfaringer skal bredes ud i alle kommuner, så flere flygtninge ad den vej kan komme i job. Jeg er sikker på, at der blandt DI's medlemsvirksomheder er mange, der har mod på at bidrage til indsatsen, siger han.    Løkke siger, at han har lyttet til ønskerne på mødet, hvor virksomhederne har peget på mindre bureaukrati som en løsning.    - Jeg vil gerne give et tilsagn om, at vi kigger på alle de ordninger og systemer, vi har skabt, og at vi kigger på, hvor de kan afbureaukratiseres og gøres mere enkle. Det er der en stor efterspørgsel efter. Der har ikke været efterspørgsel om flere penge, men der har fra flere sider været efterspørgsel om, hvorvidt vi ikke kan gøre det lidt smartere, siger statsministeren.   Virksomheder klar med praktikpladser til flygtninge Mindst fem store virksomheder forpligter sig nu til at give flygtninge praktikforløb efter et "civilt topmøde" på Marienborg, hvor statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har sat fokus på integration.    Det drejer sig blandt andet om virksomhederne NCC, Bella Centret, Ikea, Dansk Supermarked og ISS. Flere har allerede meldt sig, oplyser Lars Løkke.   - Vi vil umiddelbart forpligte os til, at vi mindst etablerer 100 forløb som virksomhedspraktik, siger ISS-direktør Martin Gaarn Thomsen på et pressemøde umiddelbart efter mødet.   Her gjorde statsministeren det også klart, at integrationsproblemerne hidtil ikke er blevet løst, og at der i fremtiden er en stor udfordring med de 12.000 flygtninge, der kommer til kommunerne i år, og som "næppe bliver færre i 2016".    Et af problemerne er især de mindre og mellemstore virksomheder, der oplever bureaukratiske udfordringer, hvis de skal hjælpe flygtninge i arbejde. Derfor understregede Lars Løkke Rasmussen, at der skal mere "afbureaukratisering" til - men ikke nødvendigvis flere penge.    - Der har ikke været efterspørgsel om flere penge, men der har fra flere sider været efterspørgsel om, hvorvidt vi ikke kan gøre det lidt smartere, siger Lars Løkke Rasmussen (V) efter mødet på Marienborg.   - Så jeg tror, at det, der nu skal ske, er, at vi alle sammen tager noget ansvar på os. Vi vil gerne se på alle de systemer, vi har skabt, og hvor de kan afbureaukratiseres, siger han.   Karsten Dybvad, administrerende direktør i Dansk Industri, roser statsministerens initiativ.   - Flere virksomheder har allerede gode erfaringer med at bruge virksomhedspraktik og løntilskud til at sluse flygtninge ind på arbejdspladsen. Det kom der flere gode eksempler på. De erfaringer skal bredes ud i alle kommuner, så flere flygtninge ad den vej kan komme i job. Jeg er sikker på, at der blandt DI's medlemsvirksomheder er mange, der har mod på at bidrage til indsatsen, siger han.

Mest Læste

Annonce