Lærere, pædagoger og andre voksne er blevet bedre til at orientere kommunen, når de ser et barn have det skidt. I hvert fald er antallet af underretninger om børn og unge, som mistrives, steget voldsomt i hovedstadskommunerne. Det skriver DR P4 København.
Fra 2014 til 2015 er antallet af underretninger steget med tæt på 50 procent, viser tal, som DR P4 København har indsamlet fra 24 hovedstadskommuner og Ankestyrelsen. I 2014 fik kommunerne i gennemsnit 49 underretninger per 1000 børn, mens det tal i 2015 er steget til 72. Selv om det måske kan lyde bekymrende, så er det faktisk rigtig positivt, siger vicedirektør i Børns Vilkår Helle Tilburg Johnsen. - Det vidner om, at flere er blevet opmærksomme på, at det er vigtigt at gå videre med sin bekymring for et barn, siger hun til DR P4 København. Underretningerne kommer især fra skolen, men også daginstitutioner, sundhedsvæsenet og forskellige andre offentlige myndigheder indsender mange af de bekymrede henvendelser, oplyser kommunerne. En af de kommuner, der har oplevet en markant stigning, er Gribskov Kommune. Her har man i 2015 fået 113 underretninger om børn og unge per 1000 børn i kommunen – et godt stykke over det regionale gennemsnit på 72.
Ifølge Socialrådgiverne er udviklingen positiv. - Der er skærpet opmærksomhed på børn i mistrivsel. Både hos privatpersoner og pædagoger, lærere, sundhedsplejersker og andre fagfolk, siger formand for Region Nord Mads Bilstrup. Men det er altså ikke kun i hovedstadsområdet, men i hele landet, at man mærker, at alle er hurtigere på aftrækkeren, siger Mads Bilstrup. - Det skyldes især erfaring fra dårlige sager, som vi har set det i Brønderslev og Rebild Kommune, men også fordi, at der er en stigende politisk opmærksomhed på, at vi langt tidligere skal ind i sager, hvor der er en begrundet mistanke. - Det er positivt. Hellere en underretning for meget, end en underretning for lidt, siger han. Når den enkelte kommune får en underretning, skal kommunen reagere inden for 24 timer. Det betyder, at de skal undersøge om de skal reagere her og nu eller om det er en sag, der kan ligge lidt. Hvis man vurderer, at sagen er meget alvorlig, handler man med det samme. Og muligheden for at kunne reagere hurtigt er vigtig, siger Mads Bistrup. - Hvis der er en begrundet mistanke, så tager vi en dialog med forældrene og barnet. Og hvis vi derfra vurderer, der skal ske noget, så kan det enten betyde, at vi skal have barnet væk fra hjemmet eller hjælpe forældrene til at blive dygtigere forældre, siger han. Der er underretningspligt i Danmark og derfor skal man, hvis man er bekymret for, om et barn eller en ung mistrives, underrette kommunen. Fagpersoner har skærpet underretningspligt, som betyder, at underretningspligten går forud for tavshedspligten. Underretninger får hurtigere svigtede børn på rette spor Underret endelig kommunen, hvis du oplever et barn eller ungt menneske, der ikke trives på den ene eller anden måde. Sådan lyder det fra Gurli Wolf, som er områdeleder i Center for Børn og Forebyggelse i Herning Kommune. For jo flere underretninger, kommunen får, desto hurtigere kan de gribe ind og hjælpe det enkelte barn og dets familie. - Vi vil gerne underrettes, hvis et barn eller familie er i problemer, for så lærer vi familien at kende, inden problemerne vokser sig endnu større. Det sparer vi mange penge og ressourcer på - ikke mindst på det sociale plan. Og det behøver ikke kun være de grelle sager, hvor en far eksempelvis slår sit barn, at en underretning kan være god, siger Gurli Wolf. Hun fortæller om en sag, hvor en skoletandlæge i Herning forgæves forsøgte at få et barn til at komme og få tjekket sine tænder. - Barnet dukkede aldrig op, og til sidst ringede tandlægen til os, og så ringede vi til familien, som vi fik en god snak med, og det endte med, at barnet kom til tandlægen og fik tjekket sine tænder. Og så er den sag jo lukket med en positiv udgang, siger Gurli Wolf. Ifølge DR P4, som har indsamlet tal fra 24 hovedstadskommuner og Ankestyrelsen, er der sket en stigning på 47 procent i antallet af underretninger i disse kommuner, som blandt andet tæller Gribskov Kommune. Herning oplever også en stigning i antallet af underretninger. Her vil man, som kravet er, handle på underretningen inden for 24 timer. Det kan føre til en samtale med barnet og forældrene eller anden form for opsøgende arbejde. I kommunen er de inspireret af den såkaldte Sveriges-model, hvor man har opnormeret antallet af socialrådgivere, psykologer, sundhedsplejersker for at sætte hurtigere ind med hjælp til de udsatte familier. - Det er godt, når voksne ser børn og bekymrer sig om børns hverdag. - Når vi får en underretning, kan vi som kommune gå i dialog med familierne og sætte tidligere ind over for de børn, der mistrives. Det kan have en stor betydning for børnenes liv og for økonomien i kommunen, siger Gurli Wolf. /ritzau/
Fra 2014 til 2015 er antallet af underretninger steget med tæt på 50 procent, viser tal, som DR P4 København har indsamlet fra 24 hovedstadskommuner og Ankestyrelsen. I 2014 fik kommunerne i gennemsnit 49 underretninger per 1000 børn, mens det tal i 2015 er steget til 72. Selv om det måske kan lyde bekymrende, så er det faktisk rigtig positivt, siger vicedirektør i Børns Vilkår Helle Tilburg Johnsen. - Det vidner om, at flere er blevet opmærksomme på, at det er vigtigt at gå videre med sin bekymring for et barn, siger hun til DR P4 København. Underretningerne kommer især fra skolen, men også daginstitutioner, sundhedsvæsenet og forskellige andre offentlige myndigheder indsender mange af de bekymrede henvendelser, oplyser kommunerne. En af de kommuner, der har oplevet en markant stigning, er Gribskov Kommune. Her har man i 2015 fået 113 underretninger om børn og unge per 1000 børn i kommunen – et godt stykke over det regionale gennemsnit på 72.
Ifølge Erik Birch Nielsen, som er faglig chef på børne- og familieområdet i Gribskov Kommune, skyldes det blandt andet, at der generelt er kommet et større fokus på, om børn og unge omsorgssvigtes. Og ikke kun blandt fagfolk.
- Lokalbefolkningen underretter også i stigende omfang, efter de kedelige sager der har været omtalt i pressen fra blandt andet Tønder, siger han til DR P4 København. Socialrådgiverne: Det er positivtIfølge Socialrådgiverne er udviklingen positiv. - Der er skærpet opmærksomhed på børn i mistrivsel. Både hos privatpersoner og pædagoger, lærere, sundhedsplejersker og andre fagfolk, siger formand for Region Nord Mads Bilstrup. Men det er altså ikke kun i hovedstadsområdet, men i hele landet, at man mærker, at alle er hurtigere på aftrækkeren, siger Mads Bilstrup. - Det skyldes især erfaring fra dårlige sager, som vi har set det i Brønderslev og Rebild Kommune, men også fordi, at der er en stigende politisk opmærksomhed på, at vi langt tidligere skal ind i sager, hvor der er en begrundet mistanke. - Det er positivt. Hellere en underretning for meget, end en underretning for lidt, siger han. Når den enkelte kommune får en underretning, skal kommunen reagere inden for 24 timer. Det betyder, at de skal undersøge om de skal reagere her og nu eller om det er en sag, der kan ligge lidt. Hvis man vurderer, at sagen er meget alvorlig, handler man med det samme. Og muligheden for at kunne reagere hurtigt er vigtig, siger Mads Bistrup. - Hvis der er en begrundet mistanke, så tager vi en dialog med forældrene og barnet. Og hvis vi derfra vurderer, der skal ske noget, så kan det enten betyde, at vi skal have barnet væk fra hjemmet eller hjælpe forældrene til at blive dygtigere forældre, siger han. Der er underretningspligt i Danmark og derfor skal man, hvis man er bekymret for, om et barn eller en ung mistrives, underrette kommunen. Fagpersoner har skærpet underretningspligt, som betyder, at underretningspligten går forud for tavshedspligten. Underretninger får hurtigere svigtede børn på rette spor Underret endelig kommunen, hvis du oplever et barn eller ungt menneske, der ikke trives på den ene eller anden måde. Sådan lyder det fra Gurli Wolf, som er områdeleder i Center for Børn og Forebyggelse i Herning Kommune. For jo flere underretninger, kommunen får, desto hurtigere kan de gribe ind og hjælpe det enkelte barn og dets familie. - Vi vil gerne underrettes, hvis et barn eller familie er i problemer, for så lærer vi familien at kende, inden problemerne vokser sig endnu større. Det sparer vi mange penge og ressourcer på - ikke mindst på det sociale plan. Og det behøver ikke kun være de grelle sager, hvor en far eksempelvis slår sit barn, at en underretning kan være god, siger Gurli Wolf. Hun fortæller om en sag, hvor en skoletandlæge i Herning forgæves forsøgte at få et barn til at komme og få tjekket sine tænder. - Barnet dukkede aldrig op, og til sidst ringede tandlægen til os, og så ringede vi til familien, som vi fik en god snak med, og det endte med, at barnet kom til tandlægen og fik tjekket sine tænder. Og så er den sag jo lukket med en positiv udgang, siger Gurli Wolf. Ifølge DR P4, som har indsamlet tal fra 24 hovedstadskommuner og Ankestyrelsen, er der sket en stigning på 47 procent i antallet af underretninger i disse kommuner, som blandt andet tæller Gribskov Kommune. Herning oplever også en stigning i antallet af underretninger. Her vil man, som kravet er, handle på underretningen inden for 24 timer. Det kan føre til en samtale med barnet og forældrene eller anden form for opsøgende arbejde. I kommunen er de inspireret af den såkaldte Sveriges-model, hvor man har opnormeret antallet af socialrådgivere, psykologer, sundhedsplejersker for at sætte hurtigere ind med hjælp til de udsatte familier. - Det er godt, når voksne ser børn og bekymrer sig om børns hverdag. - Når vi får en underretning, kan vi som kommune gå i dialog med familierne og sætte tidligere ind over for de børn, der mistrives. Det kan have en stor betydning for børnenes liv og for økonomien i kommunen, siger Gurli Wolf. /ritzau/
