EU-Kommissionen vil næste år spille ud med forslag til nye regler, der skal sørge for, at internetgiganter ikke slipper for at betale skat i EU-landene.
Det siger EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, fredag i Tallinn efter EU's første digitale topmøde nogensinde.
Skat skal betales, hvor pengene er tjent, uanset om de er tjent online eller offline, lyder budskabet.
- Kommissionen vil næste år foreslå nye regler for fair og effektiv beskatning, der giver juridisk sikkerhed og ens spilleregler for alle, siger Juncker efter topmødet.
Det er ikke mindst den franske præsident, Emmanuel Macron, der har presset på for at sikre beskatning af de store it-selskaber. Støttet af blandt andre Tyskland har Macron foreslået at indføre en skat på it-giganternes omsætning. Danmark er enig i målet om at få alle til at betale den skat, de bør, men er som flere andre EU-lande skeptisk over for at indføre sådan en ny form for skat. Juncker erklærer sig dog overbevist om, at EU-landene finder et kompromis, for de nuværende skattesystemer er designet, før internettet boomede. Det betyder ifølge EU-Kommissionen, at internettets giganter rundt regnet slipper med under det halve i skat i forhold til multinationale selskaber, der er fysisk til stede. Europa-Parlamentet har desuden vurderet, at EU-landene fra 2013 til 2015 er gået glip af over 40 milliarder kroner i skatter alene fra Google og Facebook. I sidste uge spillede EU-Kommissionen ud med sine første overvejelser om, hvad der kan gøres. EU kunne på kort sigt indføre en skat på omsætning, som Macron har foreslået, lød det. EU kunne også beskatte pengetransaktioner eller lægge en afgift på annoncer på nettet. Det haster i hvert fald med at finde en løsning, mener EU-Kommissionen. Flere lande er således begyndt at handle på egen hånd. Men det kan give skævheder på EU's indre marked og skabe nye smuthuller. EU ser helst en global løsning gennem OECD og G20. Men EU må også være klar til at rykke selv, hvis der ikke kan findes en global løsning, mener EU-Kommissionen. DI har tre ønsker før EU konkluderer på digitalisering Digitalisering indeholder et kæmpe potentiale for job og vækst i Europa. Men skal det indfris, så kræver det opbakning fra alle EU-medlemslandene til det digitale indre marked. Sådan lyder det fra erhvervs- og arbejdsgiverorganisationen Dansk Industri (DI), efter EU-topmødet i Estlands hovedstad Tallinn fredag. - Estland holdt i dag EU's første digitale topmøde, hvor alle EU's stats- og regeringsledere var samlet for at tale om, hvordan Europa kan komme helt op i det digitale førerfelt. - Det er i sig selv rigtig positivt, siger Peder Søgaard-Pedersen, der er fagleder i DI med ansvar for det digitale indre marked. Han henviser til, at EU-Kommissionen selv vurderer, at et færdigt digitalt indre marked vil øge EU's økonomi med op mod 415 milliarder euro. - Her har Danmark allerede en klar styrkeposition som det mest digitaliserede land i EU. Det vigtige er nu, at alle medlemslandene bakker op om at få skabt et velfungerende digitalt indre marked. - Det giver ikke mening at lovgive om digitalisering på 28 forskellige måder, som er alternativet, hvis ikke der kan skabes enighed om fælles europæisk regulering på det digitale område, siger Peder Søgaard-Pedersen. På mødet i Tallinn tog EU-landenes ledere hul på diskussionerne. Men det er først på topmødet i oktober i Bruxelles, at man skal konkludere. - Der er særligt tre områder, som vi gerne ser topmødekonklusionerne til oktober fokusere på: Data skal være EU's femte frihed, på linje med varer, tjenesteydelser, arbejdskraft og kapital. - Derudover skal vi have juridisk klare linjer for data- og privatlivsbeskyttelse, samt fælles rammer for øget informationssikkerhed. - Alle tre elementer er afgørende, for at både Danmark og resten af Europa får den digitale førertrøje på. Og dét bliver afgørende for fremtidens job og vækstskabelse, siger Peder Søgaard-Pedersen.
