Det tyskfødte mærke kan muligvis snart tilføje en model til porteføljen.
Lige nu læser andre
Et opsigtsvækkende rygte spreder sig i øjeblikket i bilverdenen.
Ifølge den franske avis Les Echos vil koncernen Stellantis, der ejer flere populære mærker som Citroen og Peugeot, vil bringe den kinesiske elbil Leapmotor B10 til Europa under det tyske mærke Opel.
Der er ikke nogen tvivl om, at de seneste år har budt på udfordringer for de europæiske bilmærker. Markedsandele er faldende, og markedet i Europa er siden før pandemien faldet fra 16 millioner solgte viler om året til under 11 millioner biler.
Hierarkiet i bilverdenen er i konstant bevægelse, og særligt transitionen til elbiler har rystet markedet.
Leapmotor B10 er en elektrisk crossover stationcar på 4,51 meter. Platformen er udviklet af Leapmotor og er ikke forbundet med de øvrige Stellantis arkitekturer. Modellen sælges i Kina med batterier på 56,2 eller 67,1 kilowatttimer, og listepriserne ligger lige over 200.000 kroner.
Læs også
I Opels modelprogram ville B10 placere sig mellem Frontera og Grandland. Kombinationen af pris, ydre mål og batteristørrelse kan gøre den til den mest attraktive pakke i trioen. Hvis man kan leve med at den mest tyske detalje muligvis er lynet i grillen, er restpakken ret fristende.
Stellantis vil hverken be- eller afkræfte planerne over for Les Echos.
Allerede under General Motors ejerskab lånte Opel flere gange modeller fra søsterbrands. Første Frontera var i bund og grund en Isuzu Rodeo i Opel-udklædning.
Europa har i øvrigt allerede set tyske modeller produceret i Kina. BMW iX3 kom fra Shenyang. Mini har fulgt samme vej, og den nuværende elektriske tre dørs Cooper står på en platform fra samarbejdspartneren Great Wall Motor.
I Kina betyder tysk afstamning mindre end før. Tyske mærkers samlede andel er faldet fra omkring en fjerdedel i 2020 til nær 15 procent i dag.