Den danske fagbevægelse har talt for et ja ved folkeafstemningen om det danske retsforbehold, men vælgerne ville det anderledes.
Det tager LO-formand Lizette Risgaard til efterretning.
Folkeafstemning - her er det væsentlige
- Jeg må konstatere, at Danmark med dagens resultat fortsætter sin uforpligtende rolle i EU-fællesskabet. Afstemningsresultatet ændrer ikke ved den kendsgerning, at vi står over for fælles og grænseoverskridende udfordringer.
- Jeg er af den overbevisning, at de bedste løsninger findes i fællesskab. Nu må vi så se, hvad de andre EU-lande beslutter sig for, og så tager vi action derfra, siger Lizette Risgaard, som mener, at vi nu er afhængige af, "hvad andre finder på".
Fagbevægelsen har under valgkampen blandt andet lagt vægt på, at et ja havde gjort det lettere at hive medlemmernes penge hjem fra udenlandske arbejdsgivere for eksempel efter konkurser.
Men et overbevisende flertal på 53,1 procent af vælgerne sagde torsdag nej til at omdanne Danmarks EU-retsforbehold til en tilvalgsordning. 46,9 procent satte kryds ved ja, viser stemmeoptællingen.
Formanden i Dansk Metal, Claus Jensen, ærgrer sig over nej'et.
- Jeg synes, at det er beklageligt, at dansk fagbevægelse ikke vil få de helt konkrete fordele, der lå i de 22 retsakter, herunder ikke mindst bedre redskaber til bekæmpelse af snyd og social dumping, skriver han på Facebook.
- Det er også beklageligt, at danske virksomheder ikke kan gøre brug af de samme rettigheder som europæiske konkurrenter. Det danske nej er særligt ærgerligt for alle de danskere, der rejser, arbejder og handler på tværs af grænser i Europa, lyder det.
Ifølge Lizette Risgaard fortsætter fagbevægelsen det internationale arbejde med at sikre lønmodtagernes interesser.
- Vi fortsætter med at bekæmpe social dumping, som også går over grænser. Det handler om, at der er virksomheder, der ikke er rene i kanten og smutter ud af landet uden at betale enhver sit. Det arbejde fortsætter vi med - også i morgen.
- Vi må fortsætte med at håndtere problemerne under de regler, der er i retsforbeholdet, fordi det er det, som danskerne har valgt, siger hun.
Lizette Risgaard mener, at det danske nej er en udfordring for politikerne på Christiansborg, fordi det er et udtryk for, at politikerne siger ét, men danskerne hører noget andet.
- Jeg tror, at det handler om utryghed og meget andet, end det vi egentlig har stemt om. Nemlig at den danske befolkning er usikker på, om der bliver mere eller mindre EU. Det er en udfordring, siger hun.
/ritzau/
