Til og med kommunalvalget i 2001 var der 275 kommuner.
- 1970: Socialdemokratiet 74, Venstre 110.
- 1974: Socialdemokratiet 75, Venstre 124.
- 1978: Socialdemokratiet 81, Venstre 121.
- 1981: Socialdemokratiet 75, Venstre 136.
- 1985: Socialdemokratiet 100, Venstre 119.
- 1989: Socialdemokratiet 122, Venstre: 108.
- 1993: Socialdemokratiet 107, Venstre 117.
- 1997: Socialdemokratiet 104, Venstre 114.
- 2001: Socialdemokratiet 84, Venstre: 136.
De seneste tre valg har der været 98 borgmesterposter at kæmpe om.
- 2005: Socialdemokratiet 45, Venstre 36.
- 2009: Socialdemokratiet 49, Venstre 31.
- 2013: Socialdemokratiet 33, Venstre 48.
I alt: Socialdemokratiet 949, Venstre 1200.
Kilde: Ulrik Kjær & Niels Opstrup (2017): "Borgmesterpartierne og borgmestrene", in: Jørgen Elklit, Christian Elmelund-Præstekær & Ulrik Kjær (red.) KV13 – Analyser af kommunalvalget 2013. Odense: Syddansk Universitetsforlag. Pp. 323-341.
Før Kv17: Venstre har flest borgmestre
Sådan ser fordelingen af landets 98 borgmestre ud før kommunalvalget 21. november. Valgresultatet fra 2013 er angivet i parentes:
- Venstre: 47 (48).
- Socialdemokratiet: 34 (33).
- De Konservative: 14 (13).
- Lokallister: 2 (2).
- De Radikale: 1 (1).
- SF: 0 (1).
Siden seneste valg har Venstre mistet borgmesterposterne i Thisted og på Stevns, som er skiftet til henholdsvis De Konservative og lokallisten Nyt Stevns. Til gengæld er den oprindelige lokalliste-borgmester på Læsø skiftet til Venstre.
SF fik sin eneste borgmesterpost i Lejre, men Mette Touborg droppede den til fordel for et direktørjob i Københavns Kommune og overlod borgmesterkontoret til Carsten Rasmussen fra Socialdemokratiet.
Kun i Guldborgsund kommer en lokallisteborgmester til at sidde valgperioden ud, efter at Læsøs borgmester er gået til Venstre.
De Radikale har fortsat deres enlige borgmesterpost i Rebild.
/ritzau/
