Flere ledige på dagpenge kommer i arbejde inden dagpenge udløber

Når flere ledige på dagpenge kommer tilbage på arbejdsmarkedet, skyldes det så den afkortede dagpengeperiode eller bedre konjunkturer. Få dage før Dagpengekommissionen offentliggør sine anbefalinger til et nyt dagpengesystem, strides arbejdsgivere og fagforbund om nye tal fra Jobindsats.dk.

De viser ifølge Børsen, at andelen, der finder et arbejde, når deres dagpenge er brugt op, er steget til 39 procent. Dermed er der, siden dagpengereformen i 2013 halverede dagpengeperioden fra fire til to år, sket en fordobling i andelen af langtidsledige dagpengemodtagere, der finder arbejde, efter at de er faldet ud af systemet.

I januar 2013 fandt således 18,4 procent af dagpengemodtagerne et arbejde i løbet af de første fem måneder, efter at dagpengeperioden var slut. I januar i år var det cirka 38,5 procent - knap 600 personer.   - Det er selvfølgelig en rigtig god nyhed, at vi kan se dagpengereformen have en så positiv effekt. Det er altafgørende vigtigt, at der er arbejdskraft til rådighed, siger Allan Agerholm, administrerende direktør i BC Hospitality Group, der blandt andet består af Bella Center, Crowne Plaza Towers og Forum i København til Børsen.   Men ifølge Verner Sand Kirk, direktør i A-kassernes Samvirke, er der intet, der tyder på, at det er dagpengereformen, der direkte er med til at sende flere i arbejde.

A-kasser: Dagpengereformen sender ikke flere i arbejde

- Det er helt ude i hampen og metodisk underlødigt at konkludere, at dagpengereformen øger beskæftigelsen, siger han til Ritzau.   De knap 39 procent dækker ifølge Sand Kirk over et gennemsnit af flere forskellige a-kasser, hvor særligt 3F trækker op og skævvrider det samlede resultat.   - Hvis det var dagpengepisken, der sendte flere i arbejde, så burde det mønster, som vi ser fra Jobindsats.dk, kunne genfindes ved alle a-kasser. Det er jo logik for burhøns.   - Når der er en særlig gunstig udvikling i 3F, er det drevet af, at antallet af arbejdspladser stiger, og fordi byggebranchen er i bedring, siger Verner Sand Kirk.   - Derfor er det helt ude i hampen og metodisk underlødigt at konkludere, at dagpengereformen øger beskæftigelsen, siger han til Ritzau.   Også FOA afviser, at det er reformen, der har fået flere i arbejde. Næstformand Mona Striib kalder det "det groveste udsagn overhovedet", at reformens konsekvenser for pengepungen har fået ledige til at tage et job.   - Forklaringen er selvfølgelig, at der har været et opsving på visse dele af arbejdsmarkedet - ikke overalt - og det betyder, at når der er ledige job, så tager de ledige et job, siger hun til Børsen.   Samme holdning har forbundsformand i HK Kim Simonsen:   - Jeg synes, at den administrerende direktør for BC Hospitality Group skulle gå uden for sin hotelejendom. Så kan han spørge sig selv, om det kunne tænkes, at alle de kraner, der svinger omkring ham, er årsagen til, at de ledige kommer i arbejde, siger han til Ritzau.   Men hvem har ret? Det er ifølge Anders Bruun Jonassen, arbejdsmarkedsforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI), svært at afgøre.   - Vi kan ikke kan sige, at det er reformens skyld, men vi kan heller ikke sige, at det ikke er. Det er rigtigt, at der siden 2013 har været en stigning i beskæftigelsen, men det har der jo også været i resten af Europa.   Dagpengekommissionen præsenterer sit udspil i næste uge.   FAKTA: Hvad laver dagpengekommissionen? Dagpengekommissionen kommer med sine anbefalinger mandag 19. oktober. Kommissionen blev nedsat i juni 2014.   Den daværende SR-regering nedsatte en dagpengekommission med henblik på at undersøge, hvordan det mere end 100 år gamle dagpengesystem bliver tidssvarende i forhold til det moderne arbejdsmarked.   * 27. juni 2014 nedsatte regeringen en dagpengekommission, der skal komme med anbefalinger til, hvordan dagpengesystemet kan fremtidssikres.   * Kommissionen består af fem eksperter og fire medlemmer udpeget af arbejdsmarkedets parter, der skal undersøge dagpengesystemet.   * Medlemmerne er professor Nina Smith, professor Michael Rosholm, professor Jon Kvist, professor Jens Kristiansen, professor Bertil Holmlund, LO-formand Harald Børsting, FTF-formand Bente Sorgenfrey, DA-direktør Henrik Bach Mortensen og cheføkonom Jan Olsen.   * Kommissionen skal undersøge, hvordan man forenkler og afbureaukratiserer dagpengesystemet, og om det er robust nok i forhold til et mere integreret europæisk arbejdsmarked.   * Dele af kommissionens konklusioner blev i september 2015 lækket til Politiken. Anbefalingerne går blandt andet på, at dagpengemodtagere vil få færre penge om måneden, dagpengeperioden skal forlænges fra to til tre år, mens ydelsen nedskæres.   * Kommissionen åbner også op for, at man gør det muligt løbende at genoptjene og forbruge dagpenge, hvor der optjenes to måneders dagpengeret for hver måned i beskæftigelse. Den kræver, at man reducerer ydelsen med fem procent, når den optjente dagpengeret er lavere end et år.   * Daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) bad i september 2014 kommissionen om at fremrykke sine anbefalinger fra årsskiftet 2015/2016 til efteråret 2015, således at et nyt dagpengesystem kan træde i kraft 1. januar 2016.   Kilde: Beskæftigelsesministeriet og Politiken.   /ritzau/