Flere studerende har psykiske problemer

Velfærd

23/2/17 7:00

Nick Allentoft

Antallet af studerende, som på grund af psykiske problemer får hjælp til at gennemføre deres studium, er mere end firdoblet på bare seks år. Kvalitet i undervisningen og hurtig adgang til hjælp skal lette presset på studerende, mener studerendes fællesråd.

I 2010 fik 396 studerende hjælp. I 2016 var der 1852 studerende, som søgte hjælp. Det skriver Politiken.

Tal fra Undervisningsministeriet viser, at hvis de psykiske og fysiske funktionsnedsættelser lægges sammen, er det 7000 studerende, som for øjeblikket får hjælp af såkaldte mentorer.

Velfærdsstat eller velfærdssamfund

Vi har sat velfærd til debat i en tid, hvor kampen mellem velfærdsstat og velfærdssamfund er blevet afgørende for velfærdsmodellens fremtid.

Følg artikler og indlæg på temasiden her

Den udvikling er til at få øje på, mener Jens Hornemann, der er administrerende direktør hos Bruger – Hjælper Formidlingen, der er Danmarks største leverandør af hjælp til børn og unge med fysiske eller psykiske handicap

- Vi oplever nærmest en eksplosion i antallet af studerende, som har brug for hjælp til at komme gennem deres uddannelse, siger han til Politiken.

Han peger på to grunde til stigningen: bedre diagnoser og bredere optag på de videregående uddannelser. 

Diagnoserne spænder vidt, fra enkle fobier over lettere stressrelaterede depressioner til alvorligere sygdomme som skizofreni, paranoia og adhd.

Carsten Obel, som er direktør for Center for Sundhedssamarbejde på Aarhus Universitet, bekræfter tendensen til, at flere studerende slås med psykiske problemer.

- Det er et forhold, som vi kan se udvikle sig, men som vi ved alt for lidt om. Der er behov for større viden på det område. 

- De unge er under stort pres for at præstere både fagligt og socialt, og det har konsekvenser, siger han til Politiken: 

- Vi skal uden tvivl helt ned i folkeskolen for at forebygge de problemer, som studerende løber ind i senere i uddannelsen.

Studerende beder universiteter om hjælp med psykisk pres Hos Danske Studerendes Fællesråd (DSF) genkender man problemet fra undersøgelser af studiemiljøer.   - Der kan vi se, at antallet af personer med stress stiger år for år. Man har ikke formået at knække den kurve, selv om man taler meget om, at flere får stress, og hvad det skyldes, fortæller formand Sana Mahin Doost.   Hun håber, at universiteterne vil komme de studerende til hjælp. Det skal ske gennem et øget kendskab til de forskellige tilbud om hjælp og kortere ventelister.   - En ting er at kende tilbuddene. Noget andet er, at tilbuddene slår til. Det skal prioriteres fra universiteterne, siger hun.   Hun peger også på kvaliteten af undervisningen som en faktor, der kan øge stressniveauet. Her kan universiteterne også bidrage, mener hun.   - Hvis man føler sig bagud eller tabt i pensum, så skyldes det også nogle gange for lidt vejledning eller for få undervisningstimer. Der skal være en vejledning og en feedback, siger hun.   Nogle af de studerende, der får psykisk hjælp til at komme gennem studiet, lider af stress i forskellig grad. Groft sagt mistænker DSF karakterbladet, husregningen og cv'et for at stå bag presset.   - Fremdriftsreformen skaber et enormt stort pres for at blive færdig på retmæssig tid. Hvis ikke bliver man smidt ud af universitetet, siger hun.   Dermed bliver det i højere grad kritisk, hvis den studerende har problemer med at bestå et fag.   Samtidig har en SU-reform og høje priser på studieboliger ifølge Sana Mahin Boost skabt usikkerhed blandt mange studerende om deres økonomi.   Til sidst beskriver Sana Mahin Boost et ræs sideløbende med studierne om at få fyldt studiejob og gode gerninger på cv'et inden mødet med arbejdsmarkedet.   /ritzau/

Annonce