Flertal i Folketinget lover flere hænder til Skat

Ledelse

25/9/15 8:16

Nick Allentoft

Siden 2005 har Skat været igennem store spareøvelser. Politikere fra begge fløje er nu klar til at ændre kurs.

Partier fra både højre og venstre side i Folketinget er indstillet på politisk borgfred om en redningsplan, som skal bringe Skat ud af den historiske krise.

Det skriver Politiken fredag.

Syv centrale pligter for embedsmænd i centraladministrationen – Kodex VII

Kodekset består af syv centrale pligter for embedsmænd i centraladministrationen, som udfører ministerbetjening i en eller anden form. 

Syv centrale pligter 
1. Lovlighed 
2. Sandhed 
3. Faglighed 
4. Udvikling og samarbejde 
5. Ansvar og ledelse 
6. Åbenhed om fejl 
7. Partipolitisk neutralitet

Pligterne beskrives og uddybes i kodekset, som uddeles til over 10.000 embedsmænd i ministerier og styrelser. Kodekset bygger på de gældende regler. Det giver en ny, mere enkel og klar fremstilling af centrale pligter for embedsmænd i centraladministrationen. 

Kodekset kommer som led i det arbejde, som ministerierne i det sidste års tid har igangsat for at fastholde god embedsmandsadfærd. 

Materialet – som har fået navnet ”Syv centrale pligter for embedsmænd i centraladministrationen – Kodex VII” kan findes på hjemmesidenwww.modst.dk/kodexvii.

 

Skatteminister Karsten Lauritzen (V) præsenterer fredag en redegørelse om Skats omfattende problemer. Derudover kommer ministeren med sit bud på en plan for, hvordan der kan rettes op på styrelsen, som er kuldsejlet i møgsager på stribe.

Siden 2005 har Skat været igennem en af de største statslige spareøvelser i nyere tid. Bemandingen er skåret ned fra cirka 9500 medarbejdere til de nuværende godt 6000.

Nu er et stort flertal i Folketinget klar til sige ja til flere penge og flere hænder til det kriseramte Skat.

- Der er ingen tvivl om, at vi kommer til at annullere nogle af de store fyringsrunder, der har været gennemført de seneste år, siger den radikale skatteordfører, Martin Lidegaard, til Politiken.

Samtidig er der udsigt til, at de fleste partier på Christiansborg vil lægge det politiske slagsmål til side for at løse Skats massive problemer.

Venstres finansordfører, Jacob Jensen, siger, at Venstre er parat til at levere både penge og flere medarbejdere til Skat, hvis det er det, der skal til.

SF er også klar til at styrke Skat.

- Skat er gennem 10 år blevet udsultet. Vi har ikke lyst til at pege fingre ad nogen, for vi har alle været med til at skære ned, siger SF's skatteordfører, Lisbeth Bech Poulsen, til Politiken.

Både skatteordfører Dennis Flydtkjær (DF) og Jesper Petersen (S) er også ifølge Politiken klar til at levere mere mandskab til Skat.

FAKTA: Her er Skats skandalesager   Forvaltningen sejler: I midten af september revser Folketingets statsrevisorer for syvende år i træk Skat. Forvaltningen sejler stadig, lyder konklusionen. Kritikken går især på, at Skat ikke kan inddrive offentlige restancer.  Statsrevisorerne peger blandt andet på, at Skats problemer med it-systemet EFI har medført stigende restancer, hvilket har kostet staten mindst 1,3 milliarder kroner. De gentager også bekymringen for, om Skatteministeriet har styr på ejendomsvurderingerne.   It-koks i EFI: Skat stopper i begyndelsen af september den automatiserede inddrivelse af gæld via it-systemet EFI (Et Fælles Inddrivelsessystem). Det sker på baggrund af en delrapport fra Kammeradvokaten. EFI har tilsyneladende både glemt at opkræve gæld og opkrævet gæld, som egentlig var forældet. Der er også problemer med at opfylde krav om, at borgerne skal høres, inden Skat opkræver gæld.  EFI rummer så mange fejl, at en rapport i september helt anbefaler at skrotte det milliarddyre system. Ifølge Berlingske har leverandørerne af EFI selv advaret om problemer med systemet.   Snydt for milliarder: Skat anmelder i slutningen af august skattesnyd for omkring 6,2 milliarder kroner til Bagmandspolitiet. Svindlen skal være sket i forbindelse med udbetaling af aktieudbytter. Et større organiseret netværk af selskaber i udlandet har tilsyneladende søgt om at få udbetalt udbytteskat på baggrund af fiktive aktiebeholdninger og forfalsket dokumentation.  Selskaber i udlandet skal ikke betale skat af udbyttet af deres aktier, mens skatten for danske selskaber er på 27 procent. Svindlen sker, hvis selskaberne har søgt om at få tilbagebetalt udbytteskat, uden at de har ejet de aktier, de vil have tilbagebetalt skat for.   Kilder: Skat, Ritzau, Berlingske. /ritzau/

Annonce