Den 3. december sætter danskerne et kryds, der kan afgøre Danmarks fremtidige forhold til det europæiske politisamarbejde Europol. Hvis vi stemmer nej ryger vi ud, og skal forhandle om genoptagelse.
Herhjemme mener EU-skeptikerne, at Danmark kan lave en parallelaftale med Europol, som man blandt andet kender det fra nabolandet Norge. Men nordmændene selv ser ikke en fordel i at være tilknyttet Europol på en samarbejdsaftale.
Folkeafstemning - her er det væsentlige
De kan ikke sætte emner på dagsordnen, og de har sværere ved at få informationer fra Europol, som de kan bruge i deres efterforskning af kriminalitet. Det siger afdelingsdirektøren for Politiafdelingen i det norske justitsministerium, Tom Brunsell, til Ritzau.
- Vores plads i Europol betyder rigtig meget for norsk politi. Men politiet i medlemslande har en bredere tilgang til information og deltagelse i Europols virksomhed, end et ikke-medlemsland har, siger Tom Brunsell.
I dag er Europol et mellemstatsligt samarbejde. Det betyder, at medlemsstaterne skal være enige i beslutningerne, der bliver truffet. Men politisamarbejdet bliver lavet om til et overstatsligt samarbejde, hvor EU kan lave om i medlemslandenes lovgivning. Derfor kan Danmark ikke være med, fordi vi har et retsforbehold, der forhindrer EU i at lave om i dansk retspolitik.
En parallelaftale om Europol vil give Danmark sin stol tilbage i Europol-samarbejdet, selv om vi ikke er med i EU's retssamarbejde. Men erfaringerne fra norsk politi er ikke gode, fortæller Rebecca Adler-Nissen, lektor og EU-forsker ved Københavns Universitet, der har forsket i den norske parallelaftale.
Hun fortæller, at det især er en ulempe, at man får ringere adgang til Europols database, hvor man kan søge efter informationer til brug i sin efterforskning.
- En aftale som den Norge har vil stille os dårligere, hvis man spørger nordmændene, som jeg har gjort i min forskning, siger Rebecca Adler-Nissen.
- Det norske politi siger, at det nogen gange tager timer, men også kan tage op til flere dage at søge informationer, fortæller Rebecca Adler-Nissen og tilføjer:
- Det er selvfølgelig ikke ideelt, når man skal handle hurtigt for at opklare kriminalitet.
FAKTA: Europol - EU's politisamarbejde Europol er rammen for det operationelle politisamarbejde mellem EU-landene. * Oprettet i 1998. * Danmark har været med fra begyndelsen. * Alle 28 EU-lande er med, og Europol har formelle samarbejdsaftaler med Albanien, Australien, Bosnien-Hercegovina, Canada, Colombia, Island, Liechtenstein, Makedonien, Moldova, Monaco, Montenegro, Norge, Rusland, Schweiz, Serbien, Tyrkiet, Ukraine, USA og Interpol. * Europol er ikke en egentlig politistyrke, og der er ingen betjente, der kan anholde folk. Det er et agentur, der kan støtte EU's 28 medlemslande i deres efterforskning af kriminalitet over grænser. * Hovedkvarter: Haag, Holland. * Ansatte: Omkring 900. 185 forbindelsesofficerer udstationeret fra medlems- og partnerlande. * Arbejdets omfang: Deltager i omkring 18.000 efterforskninger på tværs af EU-landenes grænser hvert år. * Arbejdsområde: Kamp mod alvorlig organiseret kriminalitet, for eksempel terrorisme, hvidvaskning af penge, narkohandel, menneskehandel, børneporno og cyberkriminalitet. Europol kan bidrage med informationsudveksling, analyse af efterretninger, ekspertise og træning. * Hvis det danske retsforbehold består, vil Danmark ryge ud af Europol-samarbejdet, fordi man i EU er ved at lave det juridiske grundlag for samarbejdet om, så det bliver en mere integreret del af EU-samarbejdet. Lovændringen ventes at træde i kraft engang i 2016. * Det er umuligt på forhånd at sige, om - og i givet fald hvordan - Danmark kan bevare en tilknytning til Europol, hvis retsforbeholdet består, når Europol er lagt om. Det vil være op til en konkret forhandling, og ingen andre EU-lande har særaftaler. Kilde: Ritzau og Europol/ritzau/
