Lucas Andreas
Psykologen har en klar teori om, hvorfor så mange dumper køreprøven.
Hos vores tyske naboer mod syd spreder en bekymrende tendens sig: Flere og flere unge tyskere dumper deres køreprøve.
Og spørger man den tyske psykologiprofessor Florian Becker årsagen bag ikke bare sværere prøver, manglende held på dagen eller svære lyskryds i de tyske byer.
Han mener nemlig at problemet bag er langt mere alvorligt.
Psykologen peger på, at de stigende dumpeprocenter afslører et bekymrende billede af et samfund, hvor både intelligens og selvdisciplin er i frit fald.
I et debatindlæg på den tyske nyhedsside Fokus peger Becker på, at næsten halvdelen af alle nye bilister ikke formår at bestå den teoretiske del af køreprøven. Til sammenligning dumper 48% af alle elever køreprøven i området København Nord. Området i Danmark med lavest dumpeprocent er Syd- og Sønderjylland, hvor 73,11% af eleverne består køreprøven.
Psykologen afviser de sædvanlige forklaringer om dårlige kørelærere, komplicerede regler eller sprogbarrierer og kalder prøven et simpelt spørgsmål om forberedelse. Ifølge ham handler det om at kunne sætte sig ned, læse og gentage, indtil stoffet sidder fast
Becker fortæller, at kørelærere i stigende grad oplever elever, som mangler grundlæggende ansvarsfølelse og praktisk erfaring. Mange af dem er vokset op i hjem, hvor forældrene har fjernet alle udfordringer. Når de unge så står over for krav om disciplin og koncentration, mangler de redskaberne til at klare det.
Derfor betragter Florian Becker de mange fejlede prøver som et symptom på en bredere krise i uddannelsessystemet. Han henviser til internationale undersøgelser fra blandt andet PISA og IGLU, der viser et markant fald i elevers evner inden for både læsning og matematik, samtidig med at karaktererne bliver højere.
For Becker er det et tegn på, at standarderne systematisk er blevet sænket, og at elever i dag roses for præstationer, der tidligere ville være blevet betragtet som middelmådige.
Ifølge ham skaber det et miljø, hvor præstation og konkurrence opfattes som noget ubehageligt, og hvor børn i stedet lærer, at alle skal anerkendes som lige gode.
Ifølge Becker står den vestlige verden over for en intellektuel udfordring, der rækker langt ud over køreskolernes klasseværelser.
Han opfordrer derfor til en ærlig debat om, hvordan man genetablerer respekt for læring, ansvar og indsats, før den næste generation ender med at køre i grøften – både i overført og bogstavelig forstand.
