Efterlønnere får mulighed for at udføre frivilligt arbejde 15 timer om ugen, uden at de bliver trukket i efterlønnen, og reglerne for APV i foreninger lempes.
Efterlønnere får mulighed for at udføre frivilligt arbejde 15 timer om ugen, uden at de bliver trukket i efterlønnen, og reglerne for APV i foreninger lempes.

Frivillig-regler: Timegrænse for efterlønnere rykkes og APV regler lempes

Velfærd

07/10/14 11:47

Nick Allentoft

Frivillige får lov til at arbejde 15 timer om ugen uden at blive trukket i efterlønnen, og APV krav for frivillige lempes, siger statsministeren i sin åbningstale.

Regeringen letter kravene til de godt to millioner danskere, der arbejder frivilligt i organisationer, foreninger, klubber og væresteder for socialt udsatte.

Efterlønnere får mulighed for at udføre frivilligt arbejde 15 timer om ugen, uden at de bliver trukket i efterlønnen.

- Hvis en jurist på efterløn vil lægge otte timer hver mandag på et krisecenter, så bliver hun i dag trukket i efterlønnen. Fordi man kun må udføre fire timer frivilligt arbejde om ugen. Den grænse flytter vi nu til 15 timer, siger statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) i sin tale ved Folketingets åbning.

Læs også: Politikere anklages for løftebrud

Også for andre grupper end efterlønnere lempes kravene.

- De frivillige gør meget for mange. Hvad kan vi gøre for de frivillige? Det har regeringen spurgt dem om. Og vi vil følge deres råd, siger statsministeren.

- Vi har lyttet til de to millioner, der gør en frivillig indsats. De fortjener vores respekt. De får alle med.

For eksempel fjernes kravet om, at frivillige, der laver mad til hjemløse, skal deltage i et tredages kursus i fødevarehygiejne. Også papirarbejdet forenkles.

- Fremover skal svømmeklubben ikke lave en arbejdspladsvurdering for den frivillige, der træner et hold tirsdag aften, siger Helle Thorning-Schmidt.

Hun minder om, at de mange frivillige gør en konkret forskel for andre mennesker. Det kan være for drengen eller pigen, der lærer at spille fodbold, eller den ældre, der kommer en tur i skoven.

- Og den frivillige indsats rækker også højere end det. Man skal lede længe efter et land, hvor mennesker har så stor tillid til hinanden som i Danmark.

- Hvorfor er vi så trygge ved andre mennesker? Jeg er ikke i tvivl om, at det frivillige Danmark er en af forklaringerne, siger Helle Thorning-Schmidt.

/ritzau/

Tilmeld nyhedsbrev

Læs også

08/4/21 8:14

Politik
Lars Løkke smider kæmpe bombe: Hyrer tidligere Venstre-figurLars Løkke Rasmussen har hyret den tidligere Venstre-figur, der nu gør comeback efter tre års pause fra politik.

23/10/16 7:35

Politik
Morten Messerschmidt sygemeldt på ubestemt tidMesserschmidt er blevet sygemeldt og Dansk Folkeparti har nu øget det beløb, der tilbagebetales, til 2.5 million kroner.

03/2/22 9:31

Politik
Vanvittig løn: Så meget får Barbara BertelsenDet lille webmedie Journalista.dk har undersøgt, hvad en af hovedrolleindehaverne i Minksagen, Barara Bertelsen får i årsløn. Svaret er, at departementschefen og dermed den øverst placerede embedsmand i Statsministeriet tjener langt mere end Statsministeren.

04/5/22 1:56

Kommunalt
P-selskaber skovler formuer ind på ulovlige p-afgifterHvis du klager over en p-afgift, kan det være en god ide at tage sagen hele vejen til Parkeringsklagenævnet.

06/5/22 7:08

Europa
Forsker: Derfor er Ukraine begyndelsen på enden for PutinVerden holder vejret, for vil Putin erklære officielt krig mod Ukraine d. 9. maj? Uanset hvad ser norsk forsker sprækker i Putins ellers så solide greb om magten i Rusland.

05/5/22 2:41

Putin vil ydmyge 500 ukrainske krigsfanger under paradeHvert år fejrer Rusland d. 9. maj med en stor parade - men organisation advarer om, at årets fejring bliver anderledes brutal.

04/5/22 7:34

Politik
Stolt Mette Frederiksen: For første gang i 20 årMette Frederiksen glæder sig over at det nu sker for første gang i 20 år.

10/5/22 12:28

Europa
Se videoen: Svensk granatkaster pulveriserer russisk tankUkraines forsvar har offentliggjort en video af en russisk tank, der bliver sprængt i luften - angiveligt med en granatkaster leveret af Sverige.