Jesper Bengtson
Skatteforvaltningsloven giver borgere ret til at få genoptaget årsopgørelsen tre år og fire måneder tilbage. Herefter kræves særlige omstændigheder.
Opdager du en fejl i en gammel årsopgørelse, et glemt fradrag eller for meget betalt arbejdsmarkedsbidrag, er der en klar frist for, hvornår du selv kan rette op på det. Retten til at bede Skattestyrelsen om at genoptage skatteansættelsen står i skatteforvaltningslovens § 26 og § 27.
Den ordinære frist er skarp: Anmodningen skal være fremme hos Skattestyrelsen senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Det svarer til tre år og fire måneder tilbage. Fristen for indkomståret 2022 udløb 1. maj 2026, mens indkomståret 2023 kan rettes indtil 1. maj 2027, oplyser Skattestyrelsens juridiske vejledning.
Vejledningen understreger, at det er ankomsttidspunktet, der tæller, ikke afsendelsen: Ved digitale indsendelser via TastSelv er fristen den 1. maj klokken 23.59. Postgangen er borgerens egen risiko.
Anmodningen skal være konkret
En genoptagelsesanmodning skal indeholde faktiske eller retlige forhold, der kan begrunde en ændring. Løse påstande om, at ansættelsen er forkert, er ikke nok. Skattestyrelsen skal kunne se, hvad der ønskes ændret, og hvorfor.
For de fleste borgere sker rettelsen i praksis ved at logge ind i TastSelv på skat.dk og rette selvangivelses-oplysningerne for det år, det drejer sig om. Man kan indtaste ændringer flere gange, skriver Skattestyrelsen på borger.dk. Rejser rettelsen tvivl, kan Skattestyrelsen bede om dokumentation, inden en ny årsopgørelse dannes.
Kontrollerede transaktioner og selskabsomstruktureringer har en længere frist på seks år, hvilket fremgår af skatteforvaltningslovens § 26.
Ekstraordinær genoptagelse kræver særlige forhold
Er den ordinære frist overskredet, kan skatteansættelsen kun ændres, hvis en af betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt. Bestemmelsen åbner for ekstraordinær genoptagelse i otte konkrete tilfælde, blandt andet ved ændringer i det retlige grundlag, når en tidligere praksis er endeligt underkendt af en domstol, eller når den skattepligtige forsætligt eller groft uagtsomt har medvirket til et forkert ansættelsesgrundlag.
Den mest brugte indgang er § 27, stk. 1, nr. 8, hvor Skattestyrelsen efter anmodning kan give tilladelse til ændring, hvis der foreligger særlige omstændigheder. Fejl fra en myndighed kan indgå, men det er ikke automatisk nok, fremgår det af en byretsdom fra maj 2024. Efter lovens forarbejder kan der genoptages, når myndighederne har begået en fejl, og det må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen. Glemte fradrag, misforståelser af skattereglerne eller rodede regnskaber tæller derimod ikke som særlige omstændigheder.
Der gælder desuden en kort reaktionsfrist: Anmodningen skal fremsættes senest seks måneder efter, at borgeren er blevet bekendt med det forhold, der begrunder genoptagelsen. Fristen står i § 27, stk. 2.
Ti år tilbage som yderste grænse
I praksis lægger loven en ydre grænse for, hvor langt tilbage der kan gås. Ekstraordinær genoptagelse kan række ti år tilbage, men det kræver, at både betingelsen i § 27, stk. 1 og reaktionsfristen på seks måneder er opfyldt. Bevisbyrden for, at ansættelsen faktisk er forkert, ligger hos borgeren.
For indkomståret 2023 og frem har borgere frem til henholdsvis 1. maj 2027, 2028 og 2029 til at rette selv i TastSelv. For indkomstår før 2023 er den ordinære vej lukket, og genoptagelse kræver, at Skattestyrelsen vurderer, at betingelserne i § 27 er opfyldt.
Synes du, at indkomstskatten i Danmark skal sænkes?
