Tidligere på måneden blev Transport-, Bygnings- og Boligministeriets såkaldte ghettoliste offentliggjort med 22 udsatte områder.
Men det tal kunne sagtens have været halveret, hvis blot ministreret havde valgt at bruge de seneste tal om indvandreres uddannelsesniveau.
Det skriver Politiken.
Et af kriterierne for, at et boligområde havner på listen, er, at over halvdelen af beboerne kun har afsluttet grundskolen. Det lever alle 22 boligområder ifølge den seneste ghettoliste op til.
Men ifølge Politiken viser tal fra Danmarks Statistik og Rockwool Fonden, som indeholder nye informationer om indvandreres medbragte uddannelse, at uddannelsesniveauet i mange af boligområderne er betydeligt højere, end det fremgår af regeringens oversigt.
Derfor tegner ghettolisten et skævt billede.
Det vurderer en af Danmarks førende statistikeksperter.
- Som minimum burde man benytte de oplysninger, man har, siger professor Susanne Ditlevsen fra Københavns Universitet til Politiken.
Avisen skriver, at regeringen nu får kritik for ikke at bruge de mest opdaterede tal.
- Regeringen skal selvfølgelig bruge de nyeste tal. Alt andet er hul i hovedet, siger integrationsordfører Mattias Tesfaye (S) til Politiken.
Tesfaye opfordrer regeringen til at lægge nye tal på bordet inden ghettoforhandlingerne senere på året.
Boligminister Ole Birk Olesen (LA) medgiver, at det ser problematisk ud.
- Det skal undersøges grundigt, hvordan denne problemstilling håndteres, så vi kan have en løsning klar, inden næste års ghettoliste skal udarbejdes, siger han til Politiken.