25 boligområder i Danmark har så skæv beboersammensætning og så alvorlige udfordringer med integrationen, at Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har sat dem på listen over ghettoer.
De 25 områder er fordelt på 15 kommuner og er generelt koncentreret i og omkring de større byer, oplyser ministeriet.
Sidste år var der 31 boligområder på listen, og faktisk er de 25 ghettoer det laveste antal, siden listen blev opgjort første gang i 2010.
Faldet skyldes ifølge ministeriet primært, at der er færre beboere i de almene boligområder, der er dømt for kriminalitet.
Men modsat er to af de tre nye ghettoområder kommet på listen på grund af en stigning i antallet af dømte. Det drejer sig om Askerød i Greve og Løvvangen i Aalborg.
Udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjberg (V) mener, at beboersammensætningen og integrationsproblemerne i ghettoerne øger risikoen for udvikling af parallelsamfund.
- Derfor arbejder regeringen på en ny ghettoplan, som skal tage hånd om de mange problemer, som ghettoområderne fortsat kæmper med, siger hun i en pressemeddelelse.
Ud over bebyggelserne i Greve og Aalborg er Stærevej i København nu på listen. Til gengæld betragtes Lundtoftegade, Sjælør Boulevard, Bispeparken og Degnegården i København ikke længere som ghettoer.
Også Hedemarken i Albertslund, Hedelundgårdsparken i Esbjerg, Søndermarksvej i Fredericia, Højvangen i Skanderborg og Trigeparken i Aarhus er kommet af ghettolisten.
Ghettolisten omfatter almene boligområder med mindst 1000 beboere.
Administrerende direktør i Danmarks Almene Boliger, Bent Madsen, ser gerne, at årets ghettoliste bliver den sidste.
- Skiftende regeringer har offentliggjort listen, uden at den har gjort nogen positiv forskel i de områder, den fremhæver. Havde listen så i det mindste givet de berørte boligområder afgørende nye muligheder, men den har først og fremmest negativ betydning for områdernes omdømme.
- Jeg har oprigtigt svært ved at se, hvad pointen med listen er," siger Bent Madsen.
/ritzau/