Handlingen vi aldrig må glemme: Da atombomben forandrede Verden for altid

Politik

06/8/15 6:15

Nick Allentoft

For 70 år siden blev en atombombe for første - og forhåbentlig sidste - gang brugt mod mennesker. Overlevende har haft Hiroshima-bomben tæt på i hele livet.

Der var ikke mange amerikanske fly i luften ved Hiroshima denne morgen, den 6. august 1945.

Blot tre. Det japanske militær mente, det var rekognosceringsfly. 

Japanerne havde lært på den hårde måde, at skulle der bombes, kom amerikanerne med masser af fly. Så regnede det ned med ødelæggende brandbomber.

Som for eksempel bombardementet af hovedstaden Tokyo den 9. og 10. marts. Måske op til 120.000 blev dræbt, da bombemaskinerne udløste en brandstorm i storbyens gader med de mange bygninger af træ.

Så de tre fly ved Hiroshima gav ikke umiddelbart nogen grund til alarm. Men havde japanerne vist, hvad der lå i bugen på en af Boeing B-29-maskinerne, havde de nok tænkt anderledes.

Flyet var døbt Enola Gay og havde en atombombe i lastrummet. Det nye våben, der var udviklet af atomfysikere under det såkaldte Manhattanprojekt i USA.

Forskerne havde fået masser af ressourcer stillet til rådighed. Bomben var så ny, at den første gang var blevet prøvesprængt mindre end en måned tidligere, nemlig den 16. juli i en ørken i New Mexico.

Denne test bekræftede, at her var en bombe med hidtil uset ødelæggelseskraft.

Den fire ton tunge uranbombe på Enola Gay blev kaldt Little Boy. Den eksploderede over Hiroshima klokken 8:15 lokal tid og dræbte anslået mellem 60.000 og 70.000 mennesker på den første dag. 

Denne dag forandredes verden for altid.

Det gjorde livet for Sueko Hada også. Hun var dengang otte år, og hun befandt sig i Hiroshima, da verdens første atombombe brugt i krig røg i luften.

Hun er i dag 78 år og bor i det genopbyggede Hiroshima, men der er ikke gået mange dage, hvor hun ikke har tænkt på atombomben.

Avisen Japan Times har talt med hende, og det er en dramatisk og tragisk historie.

Hun husker, at byen blev ramt af et lysglimt så kraftigt, at hun ikke kunne se noget. Og så kom der en massiv trykbølge.

På det tidspunkt var hendes forældre gået på arbejde, og hendes ældre søster på 16 var i gang med at lave morgenmad.

Familiens hus kollapsede, men Sueko kom fri af det sammenstyrtede hus. Hendes søster var klemt fast og bad den otteårige pige hente hjælp.

Men da Sueko Hada så sig omkring, var alle huse omkring hende væk.

- Min søster er fanget under jorden, sagde hun til overlevende, men ingen tog notits af det.

Hun blev suget med af en gruppe overlevende, der flygtede væk fra stedet, og siden kunne hun ikke finde familiens hus igen.

Som den eneste i familien overlevede hun. Senere fandt hun resterne af huset og knoglerne af to af sine tre søskende. Hun ved ikke, hvad der skete med forældrene.

Pårørende tog sig af Sueko Hada, der blev gift som teenager. Hun har fået to børn og har også børnebørn nu.

Men mørke tanker trænger sig hele tiden på.

- Jeg, den eneste overlevende, har ingen ret til at være glad, siger hun til avisen.

- Når jeg føler mig glad, tænker jeg, at jeg kan miste alt, som det skete dengang.

Tre dage efter Hiroshima-bomben sprængte USA endnu en atombombe, denne gang i byen Nagasaki. Her blev 40.000 mennesker dræbt umiddelbart.

Den 15. august overgav Japan sig.

/ritzau/

Annonce