Lucas Andreas
Påvirkningen af de virksomheder, der er mest udsat for told, har ikke været som ventet.
Der har været både skrevet og sagt meget om Trumps toldsatser på europæiske varer.
Det, der i første omgang blev anset som en alvorlig trussel mod europæisk eksport, har i praksis udviklet sig til et mere nuanceret billede.
Og de største europæiske virksomheder har tilsyneladende tilpasset sig de amerikanske toldsatser langt bedre end forventet.
En analyse fra Bloomberg viser, at flere af de selskaber, der er mest udsat for told, faktisk har klaret sig bedre end resten af markedet.
En opgørelse fra Goldman Sachs viser, at denne gruppe af virksomheder i oktober oplevede en kursstigning på seks procent, hvilket er det dobbelte af det brede europæiske indeks Stoxx 600. Ifølge finanshuset kan de 600 største børsnoterede selskaber i Europa forvente en samlet værdistigning på omkring tolv procent i 2026.
Flere økonomiske eksperter påpeger, at konsekvenserne af tolden hidtil har været relativt begrænsede. Investeringsforvalteren Nicolas Dumont fra Optigestion fremhæver over for det franske erhvervsmedie BFM, at de fleste europæiske virksomheder kun har mærket en mindre effekt, mens de største omkostninger i stedet er blevet båret af amerikanske forbrugere og virksomheder.
Beregninger fra Goldman Sachs indikerer, at over halvdelen af toldens samlede økonomiske byrde ender hos de amerikanske husholdninger, mens udenlandske eksportører kun dækker en mindre del.
Flere europæiske koncerner har samtidig reageret ved at effektivisere deres drift.
Den britiske helsekoncern Unilever har gennemført en omfattende omstrukturering, hvor selskabet fokuserer på sine mest rentable forretningsområder, herunder skønheds- og plejeserien Dove, som har vist stærk vækst på det amerikanske marked.
Den nye koncernchef har desuden reduceret omkostningerne og undersøger mulighederne for at afhænde mindre centrale mærker.
Volvo har fulgt en tilsvarende strategi. Den svenske bilproducent, der ejes af kinesiske Geely, har skåret 3.000 stillinger væk og udvidet sin produktion i USA, hvilket har bidraget til en markant stigning i selskabets aktiekurs.
Den europæiske medicinalbranche forsøger at imødekomme presset på en anden måde. AstraZeneca har lovet at investere 50 milliarder dollars i USA frem mod 2030 for at undgå nye handelshindringer. I Schweiz advarer banker om risikoen for, at den samlede medicinaleksport kan falde kraftigt, hvis produktionen flyttes.
Ifølge Den Europæiske Centralbank kan toldpolitikken på længere sigt få konsekvenser for væksten i eurozonen. Banken forventer, at BNP kan falde med op til 0,7 procentpoint inden 2027, hvis udviklingen fortsætter.
