Højesteret afviser handicappedes ønske om at stemme

Politik

18/1/18 12:49

Freja Eriksen

Højesteret stadfæstede torsdag, at fire personer med psykiske handicap ikke må stemme ved folketingsvalg.

Fire psykisk handicappede, der er under værgemål, skal ikke have lov til at stemme ved folketingsvalg.

Det slår Højesteret fast i en dom torsdag.

Tre mænd og en kvinde med psykiske handicap havde lagt sag an mod staten, fordi de ikke må stemme ved folketingsvalg, fordi de har en værge til at varetage deres økonomiske sager.

Dermed er de i retlig forstand umyndiggjort, og det følger af Grundloven, at umyndiggjorte personer mister stemmeretten.

Torsdagens dom er en stadfæstelse af dommen i Østre Landsret, som også kom frem til, at det er i orden, at umyndiggjorte handicappede ikke må stemme ved folketingsvalg.

Højesteret vurderer i sin afgørelse, at det ikke er i strid med hverken Grundloven, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention eller FN's Handicapkonvention, at de fire personer blev nægtet adgang til at stemme ved folketingsvalget i 2015.

Bliv redaktør for dit eget indhold

DenOffentlige bliver skabt sammen med dig, der tager medansvar for samfundets udvikling. Vi kalder os for et mediefællesskab og du kan være med. Bliv medlem af fællesskabet og vær med til at præge samfundets udvikling gennem debat, videndeling, cases og nyheder. Kontakt os for at høre mere.

Du kan læse endnu mere om hvordan vi virker her.

Ifølge Højesteret må personer, som har været underlagt et såkaldt paragraf 6-værgemål, anses som umyndiggjorte.

Efter grundlovens paragraf 29 har personer, der er "umyndiggjort" ikke valgret til Folketinget.

Uanset hvad der følger af Danmarks internationale forpligtelser, kunne appellanterne derfor ikke få medhold i, at de havde valgret ved folketingsvalget i 2015, slår Højesteret fast.

Dommen har været ventet med spænding, fordi det er en slags prøvesag for de omkring 2000 personer i Danmark, der har fået frataget stemmeretten på grund af et værgemål.

Havde de fire fået medhold, ville det formentlig have haft betydning også for de øvrige stemmeløse.

De cirka 2000 danskere, der med dommen fortsat er stemmeløse ved folketingsvalg, må dog gerne stemme til kommunalvalg, regionsrådsvalg og ved valg til Europa-Parlamentet. 

Det blev muligt med en lovændring i 2016.

Advokat vil afprøve handicappedes stemmeret ved europæisk domstol 

Christian Dahlager, der er advokat for de fire psykisk handicappede borgere, fortæller efter samtale med en af klienterne Martin Rosenlid, at de agter at tage sagen videre til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

- Der er en meget klar menneskeret, der siger, at man ikke automatisk må fratage stemmeretten fra folk, der søger om økonomisk beskyttelse, siger Christian Dahlager og fortsætter:

- Der er klar støtte i Strasbourg (hovedsæde for menneskerettighedsdomstolen, red.) for, at det er forkert, hvad vi gør i Danmark.

Christian Dahlager udtrykte skuffelse efter sagens afgørelse.

- Det er ærgerligt, at vi i et moderne samfund ikke kan få ændret tingene, så vi får den sidste rest af personer til at få indflydelse på demokratiet.

- Det har noget at gøre med, hvordan man behandler en minoritet i Danmark, siger han.

Skuespiller Lone Hertz er mor til 51-årige Tomas Strøbye, som er en af de fire, der har anlagt sagen. 

Hendes søn fik en hjerneskade som barn på grund af en vaccination.

- Han har en glimrende forstand og et glimrende skriftsprog og kan tale med om politik og religion. Og han har absolut et behov for at være et menneske, man respekterer - også at have stemmeret.

- Det er med til at give et menneske mindreværd, at man ikke bliver accepteret af samfundet, siger Lone Hertz.

FAKTA: Derfor må 2000 handicappede ikke stemme

Her kan du læse, hvorfor de fire har sagsøgt staten. 

  • De er eller har været underlagt et såkaldt paragraf 6-værgemål, hvor en domstol vurderer dem uegnede til at styre egne pengesager og tildeler dem en værge.
  • Med et sådant værgemål følger det, at Justitsministeriet vurderer, at man bliver umyndiggjort efter grundlovens paragraf 29.
  • Cirka 2000 danskere er frataget retten til at stemme, fordi de er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne.
  • De 2000 personer er primært udviklingshæmmede og personer, som har en psykisk lidelse som eksempelvis købemani eller ludomani.
  • Den grundlæggende tanke er, at hvis en person ikke er i stand til at varetage sin egen økonomi, er vedkommende heller ikke egnet til at stemme ved folketingsvalg og folkeafstemninger.
  • Den samme persongruppe kan godt stemme ved kommunalvalg, regionsrådsvalg og valg til Europa-Parlamentet.
  • Blandt de fire i sagen ved Højesteret er Tomas Strøbye, hjerneskadet søn af skuespillerne Lone Hertz og Axel Strøbye. 
  • Ud over stemmeretten krævede de fire sagsøgere hver 20.000 kroner i godtgørelse.

 

Annonce