Højesteret skal afgøre om kvinde må fjernes som medmor

Kan en kvinde blive fjernet som medmor, når hun først har givet samtykke til at være medmor for et barn?

Det er spørgsmålet i en usædvanlig sag, som er landet hos Højesteret.

Sagen handler om et lesbisk par, der i 2017 fik et barn sammen ved hjælp af en sæddonor. Den ene blev biologisk mor til barnet, mens den anden allerede inden befrugtningen registrerede sig som medmor.

Som medmor betragtes hun på lige fod med en far.

Men kort efter at den ene kvinde fødte en dreng, gik de to kvinder fra hinanden. Og den ikkebiologiske mor ser ikke længere barnet. De har derfor begge ønsket, at den ikke-biologiske mor, ikke længere skal være medmor.

Både by- og landsret har imidlertid spændt ben for dette. Erklæringen er bindende, fastslog Vestre Landsret, der også lagde vægt på, at et barn så vidt muligt skal have to forældre.

Ifølge Jesper Håkonsson, der er advokat for den biologiske mor, fik sagen i november lov til at komme til Højesteret, da den er den første af sin slags.

Han erkender, at kvinderne ikke har loven på deres side i forhold til at få afregistreret medmoderskabet.

- Loven er ret klar. Det kan man ikke, siger han.

Han mener dog, at han har fundet en åbning i sagen. For barnet er blevet til med en åben sæddonor. Det betyder, at drengen fra sin 18-års fødselsdag vil kunne få oplyst, hvem der er hans biologiske far.

- Umiddelbart gælder disse bestemmelser, som vi læser dem, kun anonyme donorer. Og så ser det ud til, at der er et hul, som gør, at når donoren er kendt, så er der ikke det her forbud mod at få fjernet medmoren, siger han.

I sagen er den lille dreng repræsenteret af advokat Klaus Therkildsen, og han har i landsretten argumenteret for, at det er i barnets interesse fortsat at have to mødre.

I Børns Vilkår mener direktør Rasmus Kjeldahl, der udtaler sig generelt, at det er vigtigt, at et barn har to forældre.

- Det er rigtig vigtigt, at vi ikke får så løse regler, at det (barnet, red.) bliver et forhandlingsobjekt - at et barn er noget, som man bare kan have for en stund, indtil at man er træt af den anden forælder.

- Det er en kæmpe forpligtelse at påtage sig. Det skal ikke være én, som man kan løbe fra. For så tror jeg, at rigtig mange børn vil komme i klemme, siger direktøren.

Medmoren har ikke en advokat i sagen, og det har ikke været muligt at få kontakt til hende for en kommentar.

Det er endnu uvist, hvornår Højesteret skal behandle sagen.

  FAKTA: Sådan er reglerne når to kvinder får et barn I både by- og landsret er det blevet afvist, at kvinden kan blive afregistreret som medmor. Men sagen har fået lov til at komme til Højesteret, som ventes at tage stilling i det nye år.

Læs om reglerne for medmoderskab her:

* I 2013 kom der nye regler om medmoderskab. De giver mulighed for, at den ikke-biologiske mor allerede inden befrugtningen kan melde sig som medmor.

* Indtil da skulle kvinden, som ikke fødte barnet, søge om stedbarnsadoption efter fødslen for at blive forælder til barnet.

* Medmoderskab giver et barn to retlige forældre - en mor og en medmor.

* Et medmoderskab kan kun fastslås, hvis to kvinder får et barn sammen ved hjælp af assisteret reproduktion.

* For at kunne fastslå et medmoderskab skal den kommende medmor give skriftligt samtykke til behandlingen, og det skal være sandsynligt, at barnet er et resultat af den assisterede reproduktion. Samtykket skal gives og foreligge, før selve behandlingen begynder.

* Når medmoren er registreret, bliver begge betragtet som forældre til barnet fra fødslen.

* Det giver medmoren de samme rettigheder i forhold til barnet som moren. Det indebærer arveret, at medmoren skal hjælpe med at forsørge barnet, og at medmoren kan få forældremyndighed og samvær med barnet.

* En kvinde behøver ikke at være gift med den biologiske mor, for at hun kan blive medmor.

Kilder: Statsforvaltningen og Mødrehjælpen.

/ritzau/