Hospitaler bliver stadig mere effektive - og ventetiderne kortere

Ledelse

07/12/2016 11:33

Nick Allentoft

Flere patienter blev behandlet for de samme penge på landets sygehuse fra 2014-2015, viser opgørelse. Samtidig er ventetiderne næsten halveret siden nullerne.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mens debatten er livlig om travlhed på landets fødeafdelinger, så viser nye tal, at personalet på sygehusene igen satte farten op sidste år. Fra 2014 til 2015 øgede sygehusene samlet produktiviteten med 1,8 procent.   Det fremgår af en opgørelse fra Danske Regioner, Sundheds- og Ældreministeriet og Finansministeriet. Ifølge Bent Hansen, formand for Danske Regioner, er tallene et udtryk for, at regionerne leverer mere sundhed for pengene.

Fremtidens hospitaler

Alle historier om det historiske hospitalsbyggeri - også fra udgivere, der er aktive på DenOffentlige - bliver samlet på vores temaside om Fremtidens hospitaler. Klik her og få overblik.

Mangler din historie? - skriv og hør mere om mulighederne. 

- Personalet yder en jætteindsats med at udrede, behandle og pleje flere og flere patienter med stadigt bedre resultater. Og det er netop resultaterne, vi skal styre skarpere efter, frem for at løbe blindt efter aktivitetstal og presse vores sundhedspersonale endnu mere, siger Bent Hansen i en pressemeddelelse.   Når produktiviteten øges på sygehusene, betyder det, at flere patienter bliver tilset og behandlet. Selv om personalet løb hurtigere, så er fartstigningen dog sat lidt ned i forhold til tidligere år.   - Siden 2003 har landets sygehuse i gennemsnit øget produktiviteten med 2,4 procent mere fra år til år, lyder det i pressemeddelelsen.   I 2013 og 2014 lå væksten på henholdsvis 3,1 og 3,2 procent.   Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) er enig med Bent Hansen i, at der også skal være fokus på kvalitet på sygehusene.    - Men vi skal fortsat have fokus på sygehusenes aktivitet, for aktivitetsstyringen har været med til at forkorte ventelisterne til gavn for patienterne, siger ministeren i meddelelsen.    Ventetider på operationer er blevet kortere Hvor syge danskere tidligere kunne vente i månedsvis, før lægerne havde tid til at operere dem, går det i dag hurtigere end længe med at få tilbudt en tid til operation, skriver Berlingske.

Den gennemsnitlige ventetid til planlagte operationer for ikke-livstruende lidelser er nu nede på 48 dage - eller næsten det halve af ventetiden i begyndelsen af 00'erne, hvor tallet var på 90 dage. Tallene stammer fra en opgørelse fra Sundhedsministeriet, der netop er blevet præsenteret for Folketingets Sundhedsudvalg.

  Udviklingen vil fortsætte i årene fremover. Det mener formanden for Danske Regioner, Bent Hansen (S).   - Det er det lange seje træk, der nu for alvor slår igennem. Der har været massivt politisk fokus på at få patienterne undersøgt og behandlet hurtigere, og personalet på sygehusene har arbejdet loyalt på, at det også er blevet sådan, siger han til Berlingske.   Bent Hansen peger på en stribe garantier om hurtigere behandling indført af Folketinget som en af årsagerne til forkortede ventetid. Senest er der indført en såkaldt udredningsret. Den skal sikre, at langt de fleste patienter bliver undersøgt og får en diagnose inden for 30 dage.   Men eksperter forklarer dog også de stadigt kortere ventetider med, at der de seneste år er udarbejdet faglige retningslinjer. Det skriver Berlingske.   De har i en række tilfælde har ført til, at patienterne ikke længere indstilles til operation i samme omfang som tidligere men i stedet tilbydes eksempelvis genoptræning.   Hent den årlige rapport her.   /ritzau/

Mest Læste

Annonce

07/11/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.