Forside Rejse Glem Thailand og Bali: Dette land i sydøstasien bør du...

Glem Thailand og Bali: Dette land i sydøstasien bør du i stedet rejse til

Hanoi,Vietnam
Andy Soloman / Shutterstock.com

Turismen i landet vokser eksplosivt.

Lige nu læser andre

For danskerne har Thailand længe været det foretrukne rejsemål i Asien, men ifølge flere rejseentusiaster er det tid til at kigge en snert mere mod nordøst. 

Vietnam er nemlig blevet kontinentets nye stjerne hvad angår turisme, og er altså et land, der på kort tid har taget springet fra backpackturismens sidste stop til et moderne rejsemål for rejsende med blik for både kultur og komfort.

Ifølge Vietnams turistmyndigheder steg antallet af internationale besøgende sidste år med næsten 40 procent, og alt tyder på, at 2025 vil bringe endnu en rekord.

Landet formår at forene det traditionelle og det moderne på en måde, der sjældent ses. Historiske templer står side om side med nye skyskrabere, og gadeboder deler plads med sofistikerede caféer og hoteller.

En af de, der virkelig er fortaler for landet er den norske forfatter Harald Rosenløw Eeg. Han besøgte Vietnam første gang i 1993 som religionsstuderende og blev i en periode boende som munk. I dag vender han ofte tilbage og beskriver landet som et sted, hvor forandring og autenticitet eksisterer i perfekt harmoni. 

Læs også

“Det er et fantastisk fedt land. Der er gode mennesker, smuk natur og efterhånden meget bedre infrastruktur. Og så er der virkelig god mad!,” fortæller han til norske ABC-nyheter. 

Han fremhæver den særlige atmosfære og den gæstfrihed, der møder rejsende uanset, hvor de befinder sig.

Rejsen gennem landet er en oplevelse i sig selv. Den klassiske togrejse Reunification Express fra Hanoi til Ho Chi Minh City giver et unikt indblik i Vietnams geografi, historie og madkultur.

Undervejs ændrer landskabet karakter, og smagsoplevelserne bevæger sig fra nordens milde retter til sydens krydrede specialiteter.

For danske rejsende er Vietnam et attraktivt valg. Priserne er lave, sikkerheden høj, og kvaliteten af både mad og overnatning er imponerende. 

Læs også

Store dele af landet egner sig ikke til passiv solbadning, men passer i stedet til dem, der søger autentiske oplevelser, levende kultur og nærværende mennesker. 

Ads by MGDK