Formanden for Danmarks Skolelederforening, Claus Hjortdal, mener, at der mangler penge ude i folkeskolerne.
Det har arbejdet med det bestilte inklusionseftersyn vist, selv om økonomien umiddelbart passer, når man kigger i papirerne.
Læs mere om inklusion her
Vi har oprettet en temaside, der samler de væsentlige historier i inklusionsdebatten. Følg med her.
- Vi må sådan set give op og sige, at på den ene side ser det ud, som om pengene er fulgt med (barnet red.), på den anden side kan vi se, at de ikke er kommet ud i skolerne, siger han.
Claus Hjortdal har siddet som formand for den ekspertgruppe, der onsdag har fremlagt sine anbefalinger for en forbedret inklusion i folkeskolerne. Gruppen har skullet komme med anbefalinger inden for den i forvejen givne økonomiske ramme, og derfor går anbefalingerne i rapporten heller ikke på flere økonomiske ressourcer til inklusionsindsatsen. Men derfor mener han alligevel at kunne konkludere, at der mangler penge til indsatsen i folkeskolerne, og det er et problem, som ifølge ham bør løses i kommunerne. - Hvordan kommunerne vil finde den økonomi, der er behov for, er et kommunalt problem. Der er meget forskel fra kommune til kommune, men der er nogle kommuner, hvor man skærer meget hårdt på skolerne. Og det er stærkt bekymrende, siger han. Netop kommunerne skal i dialog med undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) på baggrund af ekspertgruppens anbefalinger. Her skal kommunerne forsøge at justere indsatsen på området, men om økonomien skal forhandles, er endnu uvist.Det er Skolelederforeningens formand, Claus Hjortdal, som har stået i spidsen for ekspertudvalget.
- Alle elever har ret til at være i et fællesskab. Det er langt mere målrettet at se på trivsel, end at tilfredsstille nogle med et 96 procents mål, siger Claus Hjortdal. Han pointerer, at der er behov for, at der postes flere penge i folkeskolen, hvis inklusionen skal lykkes. Ellen Trane Nørby vil dog ikke love flere penge. - Det her er ikke en økonomiforhandling. Anbefalingerne peger desuden på, at man kan bruge ressourcerne bedre, end man gør i dag, siger hun ved pressemødet. Skolebestyrelser skal tage større ansvar for inklusion Skolebestyrelserne skal tage større ansvar for, at alle elever bliver inkluderet i folkeskolen, mener formand for forældreorganisationen Skole og Forældre Mette With Hagensen. - Jeg kan sige helt klart, at skolebestyrelserne er parat til at tage større ansvar for inklusion, siger Mette With Hagensen.Ekspertgruppen konkluderer, at inklusion fungerer bedst på de skoler, hvor skolebestyrelsen har lavet retningslinjer for, hvordan man skaber et rummeligt fællesskab.
Derfor anbefales det, at alle skolebestyrelser laver principper for, hvordan inklusionen kan foregå. Og det bakker Mette With Hagensen op om. - Det er helt rigtigt set af ekspertgruppen, at fokus skal flyttes fra at inkludere et enkelt barn med en diagnose, til at skolerne generelt skal stræbe efter at skabe rummelige fællesskaber, hvor der er plads til alle, siger Skole og Forældres formand. For pædagogernes formand, Elisa Bergmann, er opskriften på bedre inklusion, at man styrker samarbejdet mellem lærere og pædagoger. - Der er kommet mange pædagoger over på skolerne efter skolereformen, og de har fået en langt større rolle i børnenes skoledag, men pædagoger og lærere arbejder ikke nok sammen om børnene, siger Elisa Bergmann. - De arbejder til tider i skiftehold på grund af besparelser ude i kommunerne, og så får vi jo ikke gevinsten af det tværfaglige samarbejde, lyder det fra Bupl-formanden. Hun fremhæver Københavns Kommune som et godt eksempel, når det handler om inklusion. Kommunen har besluttet, at der skal være inklusionspædagoger på alle kommunens skoler, og det er ifølge Elisa Bergmann vejen frem, hvis inklusionen skal lykkes. /ritzau/
