- Det har den konsekvens, at vi netop ikke får brudt den negative sociale arv. Det har vi et generelt problem med i Danmark også i forhold til de ressourcesvage danske familier, men vi har det i udpræget grad, når det gælder de tosprogede familier, siger forskningschef ved VIA University College Andreas Rasch-Christensen, der kalder tallene alarmerende.
Ishøj har landets dyreste folkeskoleelever
Ishøj har de sidste fem år været en af de kommuner i landet, der har brugt flest penge per folkeskoleelev - ca. 75.000 kroner om året, mens landsgennemsnittet er på ca. 62.000 kroner.
Samme tendens gør sig gældende i de øvrige vestegnskommuner - og penge rækker et stykke af vejen, men der skal mere til.
- Vi kan se på Vestegnen, at de ikke flytter sig fra generation til generation, og den udvikling er vi nødt til at få sat mere skub på. Vi er nødt til at ruste dem bedre; ikke bare i forhold til deres uddannelse men til livet i almindelighed, siger Andreas Rasch-Christensen.
Risiko for at tabe en hel generation
Ifølge Andreas Rasch-Christensen har vestegnskommunerne herunder Ishøj glemt at stille faglige krav til tosprogede elever, og den påstand som kommunens socialdemokratiske borgmester Ole Bjørstorp enig i. Han frygter, at den manglende uddannelse vil betyde, at man taber en hel generation:
- Man skal i dybden for at lære det danske sprog, når det drejer sig om uddannelse, for ellers støder man på en mur, knækker halsen og går ud af det igen. Og det er det, der er et stort problem, siger Ole Bjørstorp.
På landsplan er det 30 procent af nydanskerne, der aldrig har fået mere end en folkeskoleuddannelse.
