En bro over Kattegat vil skabe en lynforbindelse mellem Danmarks to vækstcentre - København og Østjylland. Men den vil koste 117,9 milliarder kroner at opføre, viser ny rapport fra Vejdirektoratet og Trafik- og Byggestyrelsen.
Og den pris er ganske enkelt for høj til, at regeringen vil sætte arbejdet i gang, selv om det ellers rummer interessante perspektiver for Danmark, siger transportminister Hans Chr. Schmidt (V).
- Det er en forbindelse, som vil knytte øst og vest meget sammen, hvis man etablerede den. Men det er også en forbindelse, der koster rigtig mange penge, siger Hans Chr. Schmidt.
Ifølge rapporten vil brugerbetaling ikke være nok til at betale for både driften af broen og afdragene på de lån, der skal optages for at bygge forbindelsen.
Hvis forbindelsen skal betales tilbage i løbet af 40 år, ville det kræve, at staten gav et tilskud på i alt 51 milliarder kroner i anlægsperioden, fremgår det af rapporten.
Det er ikke realistisk i en situation, hvor Danmark lige nu også kæmper med at skulle finansiere Femern-forbindelsen, siger ministeren.
- Selv om der er mange gode ting i projektet, så er det ikke noget, regeringen påtænker at gå videre med nu, siger Hans Chr. Schmidt.
Spørgsmål: Du nævner udfordringen med Femern-forbindelsen. Men er der i virkeligheden ikke mere effekt for Danmark i at binde de to vækstcentre på Sjælland og i Jylland sammen frem for at bygge en forbindelse til Tyskland?
- Det er spekulation. Indtil i dag har alle mennesker sagt, hvor betydningsfuldt Femern-forbindelsen vil være for erhvervslivet, og hvordan det vil binde hele Norden sammen. Det bliver rost som et af de vigtigste projekter i hele Europa.
- Jeg tror, vi skal tage projekterne ét ad gangen, og det er det, vi har besluttet os for, siger Hans Chr. Schmidt.
Det var blandt andre Socialdemokraternes Nicolai Wammen, der som daværende borgmester i Aarhus lagde sig i selen for en forbindelse mellem Jylland og Sjælland.
Men efter offentliggørelsen af rapporten er partiets transportordfører, Rasmus Prehn (S), enig med ministeren i, at tiden ikke er den rigtige til en Kattegatbro.
- Det lyder som et dyrt projekt, og derfor er det godt lige at spise brød til. I en tid, hvor vi har store udfordringer i forhold til Femern-forbindelsen, er det klogt at vente lidt.
- Men det er langt fra, fordi vi afskriver idéen. For Socialdemokraterne lever Kattegatforbindelsen som en stærk vision, siger Rasmus Prehn.
Han vil ikke afvise, at man om 15 til 20 år fortryder, at man ikke tog beslutningen i 2015, fordi trafiktallene mellem Sjælland og Jylland måske stiger.
Også De Radikale er indstillet på at vente med en beslutning, fordi der ikke vurderes at være trafik nok i 2030 til at betale broen hjem.
Men det kan der være i 2040 eller 2050, og da det vil tage mange år at bygge forbindelsen, bør partierne genoverveje idéen i forbindelse med det næste transportforlig i 2020, mener transportordfører Andreas Steenberg (R).
Fakta om den faste Kattegatforbindelse i den strategiske analyse Den faste Kattegatforbindelse, der indgår i den nye strategiske analyse, består af to broer. Én mellem Røsnæs og Samsø på 19 km og én mellem Samsø og Hov syd for Aarhus på 20 km. Til sammenligning er de to broanlæg på Storebælts-forbindelsen hver på knap 7 km. På Samsø vil der skulle anlægges 7 km ny jernbane og en regionaltogstation samt 7 km motorvej inklusiv til- og frakørselsanlæg. På Sjælland omfatter landanlæggene en fuld udbygning af den nuværende rute 23 og en ny motorvejsstrækning på halvøen Røsnæs, samt anlæg af en ny dobbeltsporet højhastighedsbane fra Lejre til Røsnæs. I Østjylland består vejanlægget af to nye vejstrækninger i form af en motorvej fra Hov til Høring sydvest for Aarhus samt en motorvej fra Hov til Horsens. For jernbanen anlægges en ny dobbeltsporet højhastighedsbane fra Hov til Hasselager syd for Aarhus. Den faste forbindelse er i den strategiske analyse ikke dimensioneret til godstog, hvilket er med til at gøre forbindelsen billigere. Der er i analysen forudsat en realrente på 3 procent og en tilbagebetalingsperiode på 40 år. Kilde: Transport- og Bygningsministeriet
/ritzau/
