Kommission vil aflønne borgmestre som topledere: Regeringen indbyder til drøftelse af politikerlønninger

Da Vederlagskommissionen mandag fremlagde sit bud på, hvordan danske fuldtidspolitikeres løn- og pensionsforhold skal se ud i fremtiden, blev der lagt stor vægt på, at borgmestres lønninger skal hæves med gennemsnitligt 30,5 procent.   Spørger man Vederlagskommissionens formand, Michael Christiansen, så er en lønstigning afgørende for, at borgmestrene rent faktisk får den betaling, de er værd. 

- Politikere er ledere. De skal have en ordentlig løn. Vi synes ikke, det er rimeligt, at politikere rykkes ud af den sammenhæng, de er i. Der er ikke tvivl om, at som reglerne er, så er borgmesteren øverste chef i kommunen, siger han.

Da en del af kommissionens rapport lækkede i starten af januar, rygtedes det, at folketingspolitikere og borgmestre ville få lønstigninger på henholdsvis 15 og 30 procent. Det fik samtlige af de partier, der ellers indgik en musketéred om at følge kommissionens anbefalinger, til at trække i land.   Ifølge Vederlagskommissionens udlægning vil det derfor være borgmestrene, der kommer til at stå tilbage som de helt store tabere.   Lønmæssigt har borgmestrene haltet bagefter siden 1994. Det betyder, at mange af borgmestrene kun tjener det halve af deres kommunaldirektør, og det er det, Vederlagskommissionen vil indhente.   - Det er enormt belastende at være topleder. Vi tror ikke, at det er mere belastende at være borgmester, men vi tror, at det er belastende på en anden måde, siger Michael Christiansen.   Samtidig viser en undersøgelse, kommissionen har fået lavet hos Kora, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, at de fleste borgmestre arbejder 60-70 timer ugentligt. Også det mener Michael Christiansen, der skal reguleres for.    - De, der siger, at de arbejder 80-100 timer om ugen, lyver. Det kan man ikke på sigt. Og hvis vi spørger andre i samfundet, hvor meget de arbejder, så vil man nå frem til, at andre topledere arbejder lige så meget, siger Michael Christiansen.    Egentlig havde Venstre ligesom en håndfuld andre partier forpligtet sig til at stemme for de anbefalinger, som den såkaldte Vederlagskommission måtte frembringe.

Men efter kommissionen mandag har fremlagt sin rapport, indbyder Venstre-regeringen nu de øvrige partier til forhandlinger om anbefalingerne til politikerlønninger.

- Anbefalingerne lægger op til væsentlige ændringer i aflønningen af politikere, og i kølvandet på den store debat, der har været om emnet, vil vi nu drøfte disse anbefalinger med partierne, siger finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) i en pressemeddelelse.   Regeringen inkalder til forhandlinger Da Vederlagskommissionen i april 2014 blev nedsat for at undersøge folketingspolitikeres eftervederlags- og lønforhold, gav Venstre, De Konservative, De Radikale, Socialdemokraterne og SF håndslag på, at de skulle følge anbefalingerne.    Uanset hvad kommissionen ville nå frem til.    Men i begyndelsen af januar trak partierne deres ubetingede støtte tilbage, da en lækage viste, at kommissionen ville anbefale en lønstigning på 15 procent til folketingspolitikere.   Generelt anbefaler kommissionen lønstigninger til både folketingsmedlemmer, ministre, borgmestre og regionrådsformænd. Samtidig foreslås det dog at beskære de folkevalgtes pension, så de fleste grupper samlet set står til at få mindre.   Det har vakt røre blandt især borgmestrene, der ikke har fået reguleret løn siden 1994. Og det har regeringen tilsyneladende øje for. I en pressemeddelelse udtaler social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V):    - Jeg er selvfølgelig optaget af, at vi kommer frem til en fornuftig løsning for borgmestre og regionsrådsformænd. Jeg ser frem til drøftelsen med partierne.   Finansministeren vil nu indbyde alle Folketingets partier til en drøftelse af Vederlagskommissionens anbefalinger.    KL: Kommission gør intet ved borgmestres lønefterslæb Det ligner en håndsrækning til landets lokalpolitiske ledere, når Vederlagskommissionen anbefaler en gennemsnitlig stigning på 30,5 procent i månedslønnen til landets borgmestre og rådmænd.   Men kigger man på den samlede lønpakke, som også omfatter blandt andet pension, så er ændringerne langt mindre og i nogle tilfælde i negativ retning.   Og det udløser kritik hos formanden for Kommunernes Landsforening, som mener, at borgmestrene har et berettiget krav på en markant lønstigning.   - Kigger man historisk set på alle grupper, så mangler borgmestrene omkring 30 procent af deres løn, fordi der ikke har været automatisk lønregulering i mange år. Og det har været temaet for os, siger Martin Damm til Ritzau.   Han henviser til, at man i 2014 hævede vederlaget til de øvrige medlemmer af landets kommunalbestyrelser i erkendelse af, at det ikke havde været reguleret siden 1994.   Dengang undtog man borgmestre og rådmænd med den begrundelse, at de skulle omfattes af kommissionens arbejde.   I sin betænkning skriver kommissionen, at de foreslåede ændringer "svarer til det efterslæb, som kan opgøres på baggrund af forskellen på udviklingen i borgmestervederlagene siden 1994 og den faktiske lønudvikling på det kommunale og regionale arbejdsmarked siden 1994."   Men det mener Martin Damm ikke er tilfældet.   - Samlet set efterkommer man ikke lønefterslæbet. For enkelte bliver der dybest set tale om en samlet lønnedgang, så det problem, man sagde, man ville løse for borgmestrene, har man ikke løst, påpeger han.   Kommissionens egne beregninger viser således, at den foreslåede struktur vil betyde en gennemsnitlig nedgang i den samlede lønpakke for borgmestre i kommuner med op til 80.000 indbyggere på mellem 3000 og 26.000 kroner om året.   Borgmestre i landets største kommuner står derimod til at stige 50.000 kroner i løn om året, mens Københavns overborgmester i kommissionens model stiger 111.000 kroner i årsløn.   Den omfordeling er heller ikke KL's kop te. - Det er ikke noget, vi har bedt om at få, siger Martin Damm og uddyber:   - Den, der skal være borgmester i en lille kommune, skal opgive et erhverv, de har i dag, og hvis man gør aflønningen endnu ringere for dem, end den er i dag, så bliver det endnu sværere at få folk til det.   Regeringen har meddelt, at man ville drøfte kommissionens anbefalinger med Folketinget, og her opfordrer Martin Damm til, at man kompenserer borgmestrene.   /ritzau/