Kommuner holder igen med klima-budget

Bæredygtighed

29/10/14 9:37

Nick Allentoft

Flere kommuner dropper at opjustere klimatilpasningen i 2015 trods mere ekstremt vejr. Kommunernes klimaplaner er for dårlige, siger ekspert.

Så sent som i forrige uge så man igen kældre under vand og lukkede veje grundet skybruddet i Nordjylland. Alligevel er det ikke alle kommuner, der vil opruste mod klimaforandring.

I en spørgeundersøgelse lavet af Ritzau, og som 43 kommuner har svaret på, er det kun 44 procent, der svarer, at de vil opruste klimatilpasningen på deres budgetter for 2015, mens 54 procent ikke har sat flere penge af til det.

Se også temaside om klima

En af de kommuner, som ikke har afsat flere penge af til klimatilpasningen på budgettet i 2015, er Brønderslev Kommune. Og det er selvom, at de var én af de kommuner, der fik mest vand under skybruddet i forrige uge.

Kommunen har simpelthen ikke råd, siger borgmester Mikael Klitgaard (V).

- Vores budget er presset, fordi vi har forholdsvis lave indkomster. Vi skærer i vores budget, fordi vores kassebeholdning er sunket faretruende de seneste fire år, forklarer han.

En rapport fra Danmarks Metrologiske Institut (DMI) viser, at Danmarks fremtidige vejr blandt andet vil byde på flere skybrud, kraftigere orkaner, øget risiko for stormflod og ødelæggende tørke.

Mikael Klitgaard mener dog sagtens, at Brønderslev kan modstå det ekstreme vejr, hvis der bliver løsnet op for miljølovgivningen.

- Vi vil gerne have vandet hurtigere væk, men det kræver, at Folketinget siger, at det er okay, at der bliver gravet lidt dybere og bredere. Men det er som om, at miljøreglerne er blevet strammet, så vi ikke bare kan lede vandet væk, siger han.

Dansk Miljøteknologi, som er en brancheforening for miljøteknologiske virksomheder, mener ikke, at det er så underligt, at mange kommuner har fravalgt at opruste inden for klimaområdet i 2015.

Projektleder Mads Leerbech Jensen har været med til at kigge på 12 af de klimatilpasningsplaner, som kommunerne har skulle lave. Planerne er nøje udvalgt, så de er repræsentative for kommunerne. 

- Rigtig mange af kommunerne har kortlagt, hvilke risikoer de har, og hvilken indsats det kræver. Der er dog mange af dem, som mangler en konkret udpensling af, hvad der skal gøres, hvad er økonomien, og hvor langt tid det vil tage, siger han.

Planerne skal være omdrejningspunktet i kommunernes indsats for at håndtere klimaforandringer og ekstremt vejr. I dem skal risikoen for oversvømmelser kortlægges, der skal udpeges tiltag for at imødegå dem, og indsatsen skal prioriteres.

- Det er ærgerligt, at planerne ikke er lovpligtige. Det betyder, at kommunerne ikke opprioriterer dem - heller ikke økonomisk, siger han.

Planerne er resultatet af en aftale fra 2011 mellem regeringen og Kommunernes Landsforening. Ifølge en opgørelse som Naturstyrelsen lavede i august mangler hver sjette kommune stadig at lave en klimatilpasningsplan, selvom de skulle være klar ved udgangen af 2013.

Faxe, Helsingør og Vesthimmerland er nogle af de kommuner, der til Ritzau fortæller, at de har afsat flere penge af til klimatilpasning i 2015 end i 2014, og Mads Leerbech Jensen håber, at alle kommuner i fremtiden vil opprioritere klimatilpasning økonomisk.

- Der er jo enorm stor forskel på, hvor akut klimatilpasningen er, men man kan håbe, at de andre kommuner begynder at kigge på det om nogle få år, siger han.

/ritzau/