Forside Generelle nyheder Bilister skal forberede sig: Nye kørekortregler på vej til Danmark

Bilister skal forberede sig: Nye kørekortregler på vej til Danmark

kørekort
Foto: Shutterstock

En række nye regler er på vej.

Lige nu læser andre

Der er store ændringer på vej mod kørekortet.

Sagen er nemlig den, at EU er ved at indføre et nyt regelsæt, der blandt andet påvirker, hvem der må køre bil, og hvordan kortet kan bruges på tværs af EU-landene.

Dog er det ikke alle forslag, der falder i lige god jord hos borgerne.

Sådan skriver mediet Inputmag.

Digitalt kørekort

Herhjemme kender vi allerede det digitale kørekort, og vi bruger det flittigt.

Læs også

En ny regel skal dog betyde, at EU-borgere kan få et digitalt kørekort på mobilen, som gælder i samtlige af medlemslandene.

Som om det ikke var nok, så er det også på tale, at der skal oprettes et fælles register, der skal gøre det markant lettere at håndhæve kørselsforbud og bøder på tværs af grænser.

Elbilister og 17-årige

Bilister, der har kørekort af kategori B, må også få mere vægt med sig på tur, da vægtgrænsen skal hæves fra 3.500 til 4.250 kilo.

Det er dog værd at nævne, at det kun gælder, hvis bilen kører på strøm eller andre alternative brændstoffer.

EU har tilmed tænkt sig at gøre det lovligt at køre både bil og lastbil som 17-årig, såfremt der sidder en erfaren chauffør ved siden af.

Læs også

Det er dog ikke sikkert at reglen – i sin fulde form – kommer til Danmark, da netop denne ordning er valgfri for EU-landene.

Som ny bilist bliver livet også en anelse strengere, da der skal indføres en form for prøveperiode for dem, der er nye bag rattet.

I de første to år er der nultolerance for alkohol, ligesom der bliver skruet op for straffene for andre forseelser.

Undervisningen påvirkes

Det bliver også anderledes a tage kørekort fremover, da der kommer lidt flere emner på programmet.

Det er for eksempel kørsel i uvejr, miljøkørsel og meget andet.

Læs også

Som det ser ud lige nu, skal direktivet træde i kraft engang i 2027, men først skal det lige helt på plads.

Ads by MGDK