Kommuner vil flytte flygtninge rundt efter evner og job

Infrastruktur

27/01/2016 12:04

Nick Allentoft

Flygtninge skal placeres i de kommuner, hvor der er efterspørgsel efter deres uddannelsesbaggrund, mener KL. Fremragende ide, siger Røde Kors.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

  Kommunernes Landsforening (KL) vil placere flygtninge i de kommuner, der efterspørger folk med deres erhvervserfaring og uddannelse. Det skriver Berlingske.    En syrisk kvinde med en uddannelse som tandlæge skal altså, hvis det står til KL, bosættes i en kommune, der har mangel på tandlæger, så snart hun har fået sin opholdstilladelse. 

Flygtninge overblik

Tusinder og atter tusinder af mennesker kommer i øjeblikket til Europa for at flygte fra forfølgelse og krig med drømmen om et liv i tryghed. Debatten raser om, hvad Europa skal gøre, og hvad Danmark selv skal gøre.  Vi samler væsentlige og udvalgte relevante artikler på denne temaside.  
Forslaget er ét af en række forslag fra Kommunernes Landsforening forud for de snarligt forestående trepartsforhandlinger, hvor integration bliver et afgørende tema. KL's nyslåede næstformand, Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S), siger til Ritzau, at forslagenes overordnede budskab er, at flere flygtninge skal ud på arbejdsmarkedet.   Læs også: V, LA og K støtter ideen   - Ambitionen er at have så effektiv en integration som muligt. Og hvis man matcher flygtninges bopæl med de områder, hvor der er efterspørgsel på deres arbejdskraft, kan man sikre, at de kommer hurtigst muligt i beskæftigelse, siger Jacob Bundsgaard.   Røde Kors: Flygtninge skal sendes til kommuner med job Det er ifølge Røde Kors en "fremragende" idé, at Kommunernes Landsforening (KL) vil placere flygtninge i de kommuner, der efterspørger folk med deres erhvervserfaring og uddannelse.   - Jeg er stærkt begejstret over KL's forslag om at placere flygtninge strategisk. Det afgørende for, at integrationen lykkes, er, at man får et job og en introduktion til det danske samfund, gerne af frivillige, siger Anders Ladekarl, generalsekretær i Røde Kors, til Ritzau.

KL vil for eksempel bosætte en syrisk kvinde med en uddannelse som tandlæge i en kommune, der har mangel på tandlæger, så snart hun har fået sin opholdstilladelse. Det skriver Berlingske.

- Vi skal placere flygtninge, hvor der er job, i stedet for at placere dem der, hvor en matematisk model har sagt, at man skal sende dem hen. Vi skal undgå, at flygtninge bliver isoleret. Det er den slags, der skader integrationen. Jeg føler mig overbevist om, at hvis man er fast inventar på arbejdsmarkedet, så får man hurtigere flygtninge integreret, siger Anders Ladekarl.   Det er i dag Udlændingestyrelsen, der afgør, i hvilken kommune en flygtning skal bosættes. Her spiller blandt andet sproglig og kulturel baggrund, familiemæssig tilknytning og uddannelse ind, og det er i den proces, at KL ønsker, man lægger mere vægt på flygtningenes kompetencer.   - Man er nødt til at have en skarpere kompetenceafklaring end i dag, hvis man skal matche flygtninge med de åbninger, der er på arbejdsmarkedet. Men man skal selvfølgelig også have for øje, at der skal være en jævn fordeling i kommunerne, siger Bundsgaard.   For at fordelingen bliver så effektiv som muligt, foreslår KL, at afklaringen af flygtninges kompetencer fremover skal ske langt tidligere. I dag sker det først, når en kommune overtager integrationsansvaret, efter at en flygtning har fået tildelt asyl.   - I dag er det sådan, at næsten ni ud af ti asylansøgere opnår opholdstilladelse. Derfor er det vores holdning, at man hurtigere kan komme i gang med integrationsarbejdet, hvis man laver en hurtigere kompetenceafklaring.   /ritzau/  

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.