LA vil have ny folkeafstemning med fokus på erhvervslivet

Politik

07/12/2015 08:50

Nick Allentoft

En ny EU-folkeafstemning med fokus på erhvervslivet står højt på listen hos Liberal Alliance.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hvis det står til Liberal Alliance, så skal danskerne snart til en ny EU-afstemning om en del af de retsakter, der har betydning for danske virksomheder, skriver Dagbladet Børsen.   Hvis det var blevet et dansk ja til en EU-tilvalgsordning, var Danmark tiltrådt 22 stykker EU-lovgivning. 14 af disse såkaldte retsakter vedrører erhvervslivet og bør danne grundlag for en ny folkeafstemning, mener LA, efter torsdagens danske nej.

- Vi mener, at de retsakter, der vedrører erhvervslivet, er rigtig gode. Dem vil vi gerne finde en løsning på, så Danmark kan tiltræde dem, siger Christina Egelund, EU-ordfører for Liberal Alliance, til Børsen.

Meldingen kommer, få dage før Liberal Alliance, som anbefalede et nej, sammen med resten af Folketingets partier er kaldt til møde hos statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) til at drøfte løsninger, efter vælgerne forkastede tilvalgsordningen.    Ifølge Christina Egelund vil Liberal Alliances budskab til statsministeren være, at det vil være en god idé at afholde en ny folkeafstemning, når eller hvis en ny Europol-aftale er faldet på plads.   - Liberal Alliance anbefaler et ja til en eventuelt kommende EU-afstemning, hvis der er fokus på de 14 retsakter, der vedrører erhvervslivet, og hvis fremtidige retsakter fra EU ikke kan vedtages af et almindeligt flertal i Folketinget, siger Christina Egelund til Børsen.   Liberal Alliance foretrækker, at fremtidige retsakter kun kan vedtages med 5/6-dele flertal i Folketinget eller ved at afholde en ny folkeafstemning.    Venstres EU-ordfører, Morten Løkkegaard, er ikke afvisende over for den model, skriver Børsen, mens Dansk Folkepartis EU-ordfører Kenneth Kristian Berth mener, at man først og fremmest bør fokusere på at forhandle parallelaftaler.   FAKTA: Sådan fastlægges Danmarks EU-politiske kurs Et flertal i Folketinget står bag de aftaler, der udstikker den danske kurs over for EU på længere sigt.    Et flertal i Folketinget står bag den aftale, der udstikker den danske kurs over for EU på længere sigt.    Efter torsdagens folkeafstemning, hvor flertallet ville beholde det danske retsforbehold, er der debat om, hvorvidt Danmark har brug for en ny forhandling af europapolitikken. Læs om europapolitiske aftaler her: * Regeringen fastlægger Danmarks europapolitik, men en bredere kreds af partier er enige om de overordnede linjer.    * Folketingets europapolitiske aftale er således fundamentet for den danske EU-politik på længere sigt.   * Hvis den europapolitiske aftale skal ændres, kræver det enighed blandt aftalens parter.   * De seneste aftaler om forholdet til EU blev indgået i 2008 og 2014.   * I 2008 indgik Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny Alliance en aftale, der fastlagde, hvordan Danmark skal søge at påvirke EU-samarbejdet.    * Titlen på aftalen fra 2008 er "Dansk europapolitik i en globaliseret verden". Den handler primært om Folketingets tilslutning til Lissabon-traktaten, samt hvordan de nye rammer om EU-samarbejdet bedst kan udnyttes.   * Senest blev der indgået en bred politisk aftale i 2014 mellem den daværende regering (Socialdemokraterne og De Radikale), Venstre, SF og De Konservative om Danmarks deltagelse i Europol.    * Den fastlagde blandt andet, at der skulle være folkeafstemning om at omdanne det danske retsforbehold til en tilvalgsordning.    * Aftalen er indgået mellem de partier i Folketinget, som anbefalede et ja til tilvalgsordningen, og lægger vægt på et stærkt europæisk samarbejde, hvor Danmark skal have færre forbehold.   FAKTA: Sådan ser Løkkes køreplan ud efter det danske nej Mandag mødes statsministeren med folketingets partier for at samle trådene efter nej ved folkeafstemningen.   Det danske nej til at omdanne EU-retsforbeholdet til en tilvalgsordning giver travlhed på Christiansborg og i regeringen, hvor man allerede fredag indleder arbejdet med at få en aftale på plads om Danmarks deltagelse i Europol.   Se her, hvad der konkret kommer til at ske:   * Mandag: Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har indkaldt partierne til forhandlinger om en løsning efter EU-nej. Partierne bliver indkaldt enkeltvis for at give deres bud på en løsning.   Statsministeren mødes først med nej-partierne. Møderne bliver formentligt afholdt på Marienborg og kan også strække sig til tirsdag.   * Tirsdag: Lars Løkke Rasmussen har indkaldt alle EU-landenes ambassadører i København til møde tirsdag klokken 14 i næste uge.   * På næste fredag rejser Lars Løkke Rasmussen til Bruxelles for at mødes med EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, og EU-præsident Donald Tusk.   Kilder: Statsministeriet, Ritzau  

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.