Landbruget styrer nationalparkerne

Bæredygtighed

22/2/15 9:38

Nick Allentoft

Planen om en nationalpark i Nordsjælland har igen sat fokus på landbrugets store indflydelse, som ifølge kritikerne spænder ben for ideen om at skabe ny natur.

Landbruget har fået for meget magt over projektet med at etablere danske nationalparker, mener eksperter og grønne organisationer. 

Senest har et forslag til en ny nationalpark, Kongernes Nordsjælland, sendt kritikkerne op i det røde felt. 

Efter ti års diskussioner har fem kommuner og tre landboforeninger strikket et forslag sammen, som beskyldes for at være alt for tyndbenet. I 2012 kuldsejlede en plan, der talte 40.000 hektar jord og herunder 15.000 hektar fra private lodsejere. Det nye forslag er barberet ned til 24.000 hektar herunder blot 2000 hektar private arealer. 

Samtidig kritiseres forslaget for at være alt for fragmenteret, og for at byområder fylder for meget. 

- Det er forargeligt. Jeg kan ikke forstå, at de vil være bekendt at aflevere forslaget, siger præsident i Danmarks Naturfredningsforening, Ella-Maria Bisschop-Larsen.

- Ideen med nationalparker er jo netop at skabe sammenhængende naturarealer. Her er der så 25-30 forskellige arealer spredt rundt i Nordsjælland. I forvejen lever de tre eksisterende nationalparker ikke op til internationale kriterier. Men det her sætter et nyt bundniveau, siger hun. 

Også blandt partierne bag nationalparkforliget, som tæller alle minus Enhedslisten og Liberal Alliance, har begejstringen hidtil været behersket.

Formand for Folketingets Miljøudvalg, Lone Loklindt (R), forstår godt bekymringen.

- Det er vigtigt, at vi ikke bare går på kompromis for enhver pris, for så kunne staten jo bare selv lave en nationalpark på offentlige arealer. Men nu må vi se nærmere på, om der er natur nok i forslaget og dermed grundlag for at gå videre, siger hun.

Forligskredsen skulle have drøftet sagen i næste uge og Folketingets Miljøudvalg have været på ekskursion. Begge dele er imidlertid udskudt, hvilket kan være en fordel, mener Helsingørs borgmester Benedikte Kiær (K). Hun er formand for styregruppen bag nationalparkforslaget.

- Hvis det betyder, at Kongernes Nordsjælland får en grundigere behandling og politikerne ved selvsyn får oplevet området, så er det fint. Nu får vi bedre tid til at vise skeptikerne, at vi har masser af unik natur og naturværdier i projektet, siger hun.

Hun erkender dog, at der flere steder i projektet er nogle meget tynde korridorer mellem de grønne områder. 

- Men at få det her igennem har mildt sagt været en diplomatisk udfordring. Nogle lodsejere har været rigtigt aktive på nej-holdet. Men man skal også huske, at omkring 200 mindre lodsejere har sagt ja. Så lad os nu komme i gang og lade det udvikle sig i takt med, at nogle af skeptikerne bliver beroligede, siger hun. 

En af Danmarks og verdens førende forskere i biodiversitet, professor Carsten Rahbek, leder af Center for Makrobiologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet, bakker op om kvaliteten af den nordsjællandske natur.

- Hvis projektet med danske nationalparker skal give nogen mening i forhold til at skabe mere biodiversitet, kan man slet ikke komme udenom Nordsjælland, som har flere vigtigere arter end nogen andre steder, siger han. 

- Udfordringen er at få det til at hænge sammen, og der er klippet mange hæle og tæer her. Problemet er, at nogle få landmænd har haft udstrakt veto til at blokere processen, og det er den indbyggede akilleshæl i hele nationalparkprojektet, siger han.

Ifølge viceformand Lone Andersen fra Landbrug & Fødevarer er det afgørende vigtigt, at det er frivilligt at deltage.

- Landmanden har købt og betalt sin jord og mange er utrygge ved at få jord i nationalparker, siger hun.

/ritzau/

Annonce