Macron bruger millioner på at få klimaforskere til Frankrig

Bæredygtighed

12/12/17 9:46

Nick Allentoft

Præsident Emmanuel Macron lover millioner af euro i stipendier til klimaforskere, der slår sig ned i Frankrig.
Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, giver mandag 18 klimaforskere fra USA og andre lande stipendier for millioner af euro, så de kan komme til Frankrig og forske i klimarelaterede emner.

Macron lancerede stipendieordningen få timer efter, at USA's præsident, Donald Trump, i juni meddelte, at han vil trække USA ud af den internationale klimaaftale, som blev indgået i Paris for to år siden.

Stipendieordningen kaldes - med slet skjult henvisning til Trumps valgkampslogan - "Make Our Planet Great Again".

De første 18 vindere af stipendier blev annonceret mandag. Blandt dem er 13 amerikanere.

Ny Europa-sektion på DenOffentlige

Europa-debatten er blevet historisk væsentlig. Derfor kan du på DenOffentlige.dk/europaeisk-samarbejde finde en selvstændig sektion, der debatterer og formidler fra debatten om Europa og det europæiske samarbejde.

Vores Europasektion skabes i samarbejde med udgiverne på DenOffentlige.

En af dem er Camille Parmesan fra University of Texas. Hun skal forske i, hvordan menneskeskabte klimaforandringer påvirker dyrelivet i bjergkæden Pyrenæerne mellem Frankrig og Spanien.

Over for nyhedsbureauet AP beskriver hun, hvordan det er vanskeligt at få finansieret klimaforskning i USA. Hun tilføjer, at hun i USA har en følelse af, at "man skal skjule, hvad man laver".

Trump har udtrykt skepsis over for forskning i klimaforandringer. Han mener, at Parisaftalen fra 2015 vil skade amerikanske virksomheder.

Macron siger mandag, at Frankrig "vil erstatte" USA's bidrag til klimaforskningen.

- Hvis vi vil forberede os på morgendagens forandringer, har vi brug for videnskaben, siger han i en tale til vinderne i Paris mandag.

Tirsdag er den franske præsident vært for over 50 ledere fra hele verden, der kommer til klimatopmøde i Paris.

Trump er ikke inviteret til mødet, skriver det franske nyhedsbureau AFP. Blandt deltagerne er derimod skuespiller og tidligere republikansk guvernør i Californien Arnold Schwarzenegger, som har kastet sig ind i kampen for klimaet.

Schwarzenegger mener, at det er uden den store betydning, at Trump vil trække USA ud af den internationale klimaaftale.

Andre lande samt USA's delstater og en lang række virksomheder, forskere, ingeniører og organisationer vil skubbe udviklingen i den rigtige retning, mener Schwarzenegger.

- Donald Trump har trukket Donald Trump ud af Parisaftalen, konstaterede den tidligere guvernør, da han mandag cyklede en tur på en elcykel i Paris' gader.

Tirsdagens klimatopmøde i Paris er ikke en del af den formelle FN-proces.

/ritzau/AP

 

Tilmeld nyhedsbrev

Læs også

08/4/21 8:14

Politik
Lars Løkke smider kæmpe bombe: Hyrer tidligere Venstre-figurLars Løkke Rasmussen har hyret den tidligere Venstre-figur, der nu gør comeback efter tre års pause fra politik.

23/10/16 7:35

Politik
Morten Messerschmidt sygemeldt på ubestemt tidMesserschmidt er blevet sygemeldt og Dansk Folkeparti har nu øget det beløb, der tilbagebetales, til 2.5 million kroner.

03/2/22 9:31

Politik
Vanvittig løn: Så meget får Barbara BertelsenDet lille webmedie Journalista.dk har undersøgt, hvad en af hovedrolleindehaverne i Minksagen, Barara Bertelsen får i årsløn. Svaret er, at departementschefen og dermed den øverst placerede embedsmand i Statsministeriet tjener langt mere end Statsministeren.

10/5/22 12:28

Europa
Se videoen: Svensk granatkaster pulveriserer russisk tankUkraines forsvar har offentliggjort en video af en russisk tank, der bliver sprængt i luften - angiveligt med en granatkaster leveret af Sverige.

04/5/22 1:56

Kommunalt
P-selskaber skovler formuer ind på ulovlige p-afgifterHvis du klager over en p-afgift, kan det være en god ide at tage sagen hele vejen til Parkeringsklagenævnet.

06/5/22 7:08

Europa
Forsker: Derfor er Ukraine begyndelsen på enden for PutinVerden holder vejret, for vil Putin erklære officielt krig mod Ukraine d. 9. maj? Uanset hvad ser norsk forsker sprækker i Putins ellers så solide greb om magten i Rusland.

12/5/21 8:12

Politik
Mette Frederiksen raser: Stop med detStatsministeren kom op i det røde felt, da hun under gårsdagens spørgetime fik et spørgsmål fra Liberal Alliances partileder, Alex Vanopslagh.

05/5/22 2:41

Putin vil ydmyge 500 ukrainske krigsfanger under paradeHvert år fejrer Rusland d. 9. maj med en stor parade - men organisation advarer om, at årets fejring bliver anderledes brutal.