Mangel på reddere koster Bios næsten fem millioner

Ledelse

01/02/2016 21:10

Nick Allentoft

Chefen for ambulanceselskabet Bios tør stadig ikke sige, hvornår der kommer styr på bemandingen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mandag er det fem måneder siden, at selskabet Bios overtog ambulancekørslen i Region Syddanmark.  Men de store driftsmæssige problemer, som Bios har kæmpet med i hele 2015, er fortsat ind i det nye år. 

Blandt andet mangler selskabet stadig reddere og har svært ved at få vagtplanerne til at gå op, skriver DR Fyn.  Den seneste opgørelse fra Region Syddanmark viser, at der i januar stadig mangler reddere i Syd-og Sønderjylland samt Fyn. I alt svarer det til det antal reddere, der skal til for at drive fire ambulancer.

Samtidig er responstiderne steget. Borgerne må i dag i gennemsnit på regionsplan vente 6 til 12 sekunder længere sammenlignet med januar 2015, før der kommer en ambulance.  Regionen lever derfor ikke længere op til målet om, at en ambulance skal komme inden for 8,6 minutter.   - Det er ikke tilfredsstillende overhovedet. Det er alvorligt og et udtryk for, at Bios mangler bekymrende meget personale i forhold til at dække de beredskaber, som står i kontrakten, siger Mads Haugaard, konstitueret sundhedsdirektør i Region Syddanmark til DR Fyn.   Det får nu alvorlige økonomiske konsekvenser for Bios. Region Syddanmark er netop nu ved at beregne en bod, som selskabet skal betale.   For januar måned har Bios nået den maksimale bod på 15 procent af det beløb, som Bios får udbetalt af regionen. Ifølge DR Fyns beregning svarer det til 4,8 millioner kroner. Selv om Bios i løbet af efteråret oplevede en fremgang på 25-30 reddere om måneden, så er rekrutteringen siden december stagneret.   Bios' direktør, Morten Hansen, tør ikke spå om, hvornår Bios når sin idealbemanding på 550 reddere.   - Jeg har meget svært ved at sætte en tidshorisont på, hvornår vi når vores idealbemanding. Derfor skal vi gå nye veje, og det kan være svært at vurdere effekten af de nye initiativer, siger han.   De nye initiativer omfatter blandt andet, at Bios vil forsøge at skaffe flere reddere gennem et rekrutteringsbureau og økonomiske incitamenter.   /ritzau/

Mest Læste

Annonce

07/11/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.