"Vederlagskommissionen skal analysere hele området. Regeringen vil afvente kommissionens forslag, som kommer i løbet af 2015. Derfor støtter vi ikke forslagene," sagde finansminister Bjarne Corydon (S) sagde fra folketingets talerstol.

Manglende opbakning til at forringe politikernes vilkår

Politik

24/04/2015 15:39

Mikkel Sarka

Enhedslistens lovforslag om at forringe politikernes pensions- og lønforhold fik ikke den ønskede opbakning.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Folketingspolitikerne har alt for gode pensions- og lønforhold, mener Enhedslisten med opbakning fra blandt andre Dansk Folkeparti.

I dag kan folketingsmedlemmer trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet flere år før alle andre mennesker. Politikerne kan gå på pension, når de når efterlønsalderen, mens den øvrige befolkning må vente til folkepensionsalderen.

Det holder ikke mener Enhedslisten, som fredag under førstebehandlingen af en række lovforslag fra partiet om at forringe politikernes pensions- og lønforhold måtte konstatere, at der ikke er nok opbakning.

Læs også: Enhedslisten vil save i politikernes privilegier

Finansminister Bjarne Corydon (S) sagde fra folketingets talerstol, at man fra regeringens side først vil vente på at høre, hvilke forslag den såkaldte Vederlagskommission kommer med senere på året.

- Vederlagskommissionen skal analysere hele området. Regeringen vil afvente kommissionens forslag, som kommer i løbet af 2015. Derfor støtter vi ikke forslagene, sagde Corydon, og samme melding kom fra Venstre og De Konservative.

Et flertal i Folketinget har nedsat Vederlagskommissionen, der skal komme med forslag til nye pensions- og lønforhold for politikere.

Læs også: V vil ikke røre politikeres løn før kommission har talt

Enhedslisten har foreslået at nedsætte ministres vederlag permanent med fem procent og harmonisere folketingspolitikernes tilbagetrækningsalder med almindelige lønmodtagere.

Sidstnævnte forslag har opbakning fra både Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.

- Vil Bjarne Corydon bekræfte, at regeringen vil stemme for Vederlagskommissionens forslag uanset hvad? lød det fra Pernille Skipper, Enhedslistens retsordfører, hvortil Corydon svarede:

- Der er lagt op til, at der gennemføres de saglige løsninger, der kommer fra Vederlagskommissionen.

Ministrenes vederlag blev i 2010 nedsat med fem procent, men det var kun midlertidigt. Den midlertidige ordning blev for nylig foreslået forlænget frem til 2019 af Bjarne Corydon, men midlertidigheden i ordningen består.

Mest Læste

Annonce

07/11/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.