Lucas Andreas
Skidt læsning for dem, der bruger meget tid på sofaen.
En ‘morfar’ på sofaen i halvvågen tilstand efter en lang dag lyder for mange behageligt. Kroppen er dog mindre begejstret.
En ny undersøgelse fra UKK instituttet i Finland peger nemlig på en tydelig sammenhæng mellem tid brugt liggende og svagere hjertesundhed.
Det skriver mediet Iltalehti.
Deltagere med mange timer på sofaen havde i gennemsnit lavere niveau af det gode HDL kolesterol, højere triglyserider og større taljemål.
Resultatet taler sit eget stille sprog, selv om det ikke er musik i ørerne for den, der elsker en lang slapper.
Forskerholdet fulgte voksne i den erhvervsaktive alder og målte bevægelse, stillesiddende tid og søvn med aktivitetsmåler i en uge. Deltagerne tilbragte i gennemsnit elleve timer om dagen i ro, hvoraf mere end fem timer foregik liggende.
Sammenhængene var statistisk robuste uanset hvor meget deltagerne ellers trænede med høj puls. Korte perioder på stolen og flere minutter stående var derimod koblet til sundere markører for hjerte og kredsløb.
Ledende forsker Pauliina Husu beskriver et mønster, hvor siddeblokke under en halv time og tid på benene hænger sammen med højere HDL og smallere talje. Længere uafbrudte siddeperioder trak tallene i en mindre gunstig retning.
Direktør Tommi Vasankari fra UKK instituttet anbefaler derfor at afbryde stillesiddende arbejde cirka hver tyvende til tredivte minut. Et glas vand, en kort tur ned ad gangen eller et par lette stræk kan være tilstrækkeligt til at vække musklerne.
Den brede viden om stillesiddens bagsider bliver understreget. Mange timer uden bevægelse er koblet til insulinresistens, forstyrret karfunktion, ophobning af fedt omkring organer og lavgradig inflammation.
Små skift i kropsstilling ser ud til at give stofskiftet et skub opad, og den effekt summeres over dagen. Et beskedent skridt væk fra skærmen kan i længden blive et skridt i retning af bedre helbred.
Undersøgelsen indgår i befolkningsprojektet KunnonKartta. Data er indsamlet i årene 2017 til 2019 samt 2021 til 2022. Deltagerne fik vurderet deres hjertesundhed med risikoprofil, blodprøver og måling af taljeomkreds. I alt indgik 4.298 personer med en gennemsnitsalder på 51 år, og 61 procent var kvinder.
