Det er en så dårlig forretning at dele breve ud i Danmark, at regeringen arbejder med det scenarie, at ingen ønsker at påtage sig opgaven frivilligt, når statens aftale med PostNord udløber i 2019.
Det oplyser transportminister Ole Birk Olesen (LA) under et samråd i Folketingets transportudvalg torsdag.
- Vi har udpeget PostNord til befordringspligtig virksomhed. Men det er efter aftale. Vi kan risikere, at når den aftale skal fornys fra 2019, at PostNord ikke synes, at det er en god forretning.
- Derfor er vi inde i overvejelser om, hvad vi egentlig skal gøre, hvis PostNord ikke vil have den forretning, siger Ole Birk Olesen.
- Grunden til, at vi overhovedet er inde i de overvejelser, er, at vi ikke er sikre på, at det er en opgave, som nogen har lyst til at påtage sig frivilligt, forklarer han.
Der er ikke noget andet land i verden, der har oplevet så stort et fald i brevmængden som Danmark, oplyser Ole Birk Olesen. Samtidig har det danske postvæsen et stort antal ansatte, der har krav på tre års løn, hvis de fyres.
Det er baggrunden for, at det er svært at få en rentabel forretning ud af at dele breve ud i Danmark, lyder forklaringen under samrådet.
Alligevel har regeringen et håb om, at PostNord kan blive en lønsom forretning, som vil kunne børsnoteres på lang sigt.
- Når det sker, at PostNord bliver børsnoteret, sidder den danske stat bare med nogle aktier i en virksomhed, som måske ikke engang har befordringspligt mere. Og så står det staten frit for at sælge aktierne, siger transportministeren.
Det er De Radikales postordfører, Andreas Steenberg, der har indkaldt til samrådet.
Han frygter, at PostNord kompenserer for underskuddet på de breve selskabet har pligt til at bringe ud ved at æde sig ind på opgave, som private firmaer kunne have løst.
Men regeringen afviser, at der bliver brugt statskroner til at konkurrere med private virksomheder.
Det ekstraordinære tilskud, Danmark skal give til PostNord, skal gå til at kunne afskedige de ansatte på tjenestemandslignende vilkår, lyder det.