Nationale tests virker mod hensigten: Lærerne forstår dem ikke

De fleste lærere misforstår, hvad elevernes resultater i de nationale test i folkeskolen viser.   Det er en af konklusionerne i en undersøgelse af brugen af de nationale test, som forskere fra DPU på Aarhus Universitet har foretaget ved hjælp af spørgeskemaer, skriver Jyllands-Posten.   I gennemsnit svarer lærerne kun rigtigt på to af seks spørgsmål om de nationale test. 

I en national test scorer hver elev et tal mellem 0 og 100, men det er kun en fjerdedel af lærerne, der ved, at usikkerheden på resultaterne er så stor, at to elever, der scorer 40 og 35, statistisk set er på samme niveau.

- Det betyder, at lærerne vil komme til at sætte gang i ekstra hjælp til elever, som slet ikke har behov for det, og omvendt, at elever, som har brug for ekstra hjælp, ikke får den, siger Jeppe Bundsgaard, der er professor i fagdidaktik på Aarhus Universitet, og som er en af forfatterne bag undersøgelsen.   På Undervisningsministeriets hjemmeside fremgår det ellers, at de nationale test "tester elevernes kundskaber og færdigheder og giver dermed lærerne et indblik i den enkelte elevs niveau". Jeppe Bundsgaard peger på, at lærernes manglende viden er alvorlig, da knap 60 procent af lærerne svarer, at de bruger testresultaterne til at iværksætte en særlig indsats.   - Det er en uheldig tendens, da opgaverne ikke afspejler det, som man ønsker, at eleverne skal lære. De nationale test måler nogle simple ting, og derfor lærer eleverne også de simple ting i undervisningen, siger han.   Ifølge professoren bør man med undersøgelsens resultater overveje, om man skal bevare de nationale test i den nuværende form, eller om man skal lade et mindre antal elever tage testene for at få et overordnet, nationalt billede af elevernes niveau.   Udviklingen af de nationale test kostede ifølge en beretning fra Statsrevisorerne 110 millioner kroner fra 2005-2010, og en af de centrale meningsdannere i det forløb var professor Niels Egelund. Han havde forestillet sig noget helt andet, end der kom ud af det, siger han.   Professor er skuffet og ked af skolernes nationale test - Det er skuffende, at de nationale test tilsyneladende har en så svag værdi. Det er noget helt andet, end jeg havde forventet. Det er jeg på mange måder ked af. Og jeg er ked af, at lærerne ikke i højere grad kan bruge dem, som de er, siger Niels Egelund.
Ifølge Jyllands-Posten viser en undersøgelse lavet af forskere fra DPU, at mange lærere ikke forstår resultaterne af de nationale test. Og i gennemsnit svarer lærerne kun rigtigt på to af seks spørgsmål, der handler om prøverne.   Knap 60 procent af lærerne i undersøgelsen svarer ifølge Jyllands-Posten, at de bruger testresultaterne til at "iværksætte en særlig indsats".   - Det er klart, at hvis de nationale test ikke har den værdi, man havde regnet med, er det dybt problematisk, hvis de sætter nogle ting i gang. Så jeg håber, at der er nogle i ministeriet, der siger: Hvad har vi dog gjort? Hvad skal der ske? Og hvordan kan vi komme ud af det her, spørger Niels Egelund nu.   I 2006 besluttede et politisk flertal at indføre de nationale test i folkeskolen. Hver elev skal tage ti obligatoriske nationale test fra anden til ottende klasse i matematik, engelsk, geografi, biologi, fysik/kemi og dansk læsning.   - Jeg har regnet med, at det var nogle af de bedst kvalificerede i Danmark, der udarbejdede de nationale test. Derfor er jeg ret overrasket over, at det står så dårligt til, som det tilsyneladende gør, siger Niels Egelund.   Også hos lærerne er der klar opfordring til at ændre de nationale tests.   Lærerne vil skrotte mens eleverne vil beholde test - Det er selvfølgelig noget, der må tages op til overvejelse, at den faktisk viser, at de nationale test giver eleverne dårligere undervisning. Som testen er nu, skal den skrottes, mener Anders Bondo Christensen.   Jeppe Bundsgaard, en af forfatterne bag undersøgelsen, peger på, at lærernes manglende viden er alvorlig, da knap 60 procent af lærerne svarer, at de bruger test resultaterne til at iværksætte en særlig indsats.   - Det er en uheldig tendens, da opgaverne ikke afspejler det, som man ønsker, at eleverne skal lære. De nationale test måler nogle simple ting, og derfor lærer eleverne også de simple ting i undervisningen, siger Bundsgaard, der er professor i fagdidaktik på Aarhus Universitet.   Bondo hæfter sig ved, at en af konklusionerne i rapporten er, at de nationale test ikke er et pædagogisk redskab. Det bør ændres, mener han.   - Vi skal have et system, der kan fungere som et pædagogisk redskab for lærerne i deres daglige arbejde. Og det kan de her test ikke, siger formanden.   Også eleverne opfordrer til at rette op på de nationale tests på baggrund af den nye undersøgelse.   - Rapporten sender et helt klart signal om, at vi skal revurdere de nationale test, siger formanden, men understreger samtidig, at Danske Skoleelever er glade for testene. De nationale test giver også os elever en form for tryghed. De nationale test formål er at møde os elever i øjenhøjde, og hvor vi er rent fagligt. Det skal man så kunne handle på bagefter, lyder opfordringen fra formanden for Danske Skoleelever, Jens Vase Poulsen.   Udviklingen af de nationale test kostede ifølge en beretning fra Statsrevisorerne 110 millioner kroner fra 2005-2010.   /Ritzau/