Norge og Sverige går i rette med Udlændingestyrelsen

Ledelse

18/12/2014 16:33

Nick Allentoft

Ifølge Udlændingestyrelsen er Eritrea-rapport lavet efter samme metode som i Norge og Sverige. Nej, siger de.

I redegørelsen - den anden af i alt to i denne uge - beskriver Udlændingestyrelsen, hvordan den omstridte Eritrea-rapport er bygget op, nemlig ved en cirka 20 sider lang egentlig rapport samt et stort bilagsværk med udpenslede citater.

Om opbygningen skriver styrelsen blandt andet:

"I rapporten om Eritrea er de enkelte kilders udsagn gengivet i sin fulde længde i Annex A, og rapporten indeholder herudover en sammenfatning af kildernes udsagn".

Og videre:

"Dette format ses i øvrigt også anvendt i fact finding rapporter, der udgives af lande-dokumentationskontorer i bl.a. Norge, Sverige, Schweiz og Finland".

Ritzau har bedt Landinfo, der udarbejder landerapporter for de norske udlændingemyndigheder, forholde sig til oplysningerne i redegørelsen og spurgt, om det er korrekt, at man i Norge bruger den metode, som altså var modellen bag Eritrea-rapporten.

- Jeg kan ganske kort besvare spørgsmålet med "nej", skriver leder af Landinfo, Jörg Lange, i en mail til Ritzau.

- I tillæg til det kan jeg oplyse, at vi analyserer kildernes udsagn grundigt, og at vi sætter dem i sammenhæng, før vi formidler det, som vi anser for god fact finding til vores brugere, skriver han.

Heller ikke hos den svenske myndighed på området, Migrationsverket, vil man stille sig bag Udlændingestyrelsens metode:

- Migrationsverket bruger ikke (metoden, red.) at lægge kilders udsagn i et bilag eller i et annex, siger Anders Rydén, der er landeanalytiker i Migrationsverket.

Trods kritikken af Eritrea-rapporten fastslår Udlændingestyrelsen, at man også fremover vil bruge den metode, der lå bag rapporten - en metode, man ikke hidtil har brugt.

Kontorchef i Udlændingestyrelsen Jakob Dam Glynstrup siger i en skriftlig kommentar:

- Vi har henvist til, at en række lande laver sammenfatninger i deres rapporter, hvor de med egne ord gengiver kildernes udsagn og pointer, og ikke - sådan som Udlændingestyrelsen hidtil har gjort - blot opremser kildernes udsagn ordret. 

- Det er for eksempel tilfældet i den norske Sudan-rapport fra 20. november 2014, siger Jakob Dam Glynstryp.

/ritzau/

Mest Læste

Annonce