Lucas Andreas
Det er længere, end mange tror.
Datoen på æggebakken bliver ofte læst som en grænse. Mange smider æg ud, så snart “bedst før” er passeret, af frygt for maveonde eller dårlig kvalitet.
Per Saris, professor i mikrobiologi ved University of Helsinki, fortæller til avisen Ilta Sanomat, at æg som regel bruges nogle dage efter bedst før-datoen, hvis de har været opbevaret korrekt.
Smagen og konsistensen ændrer sig dog gradvist, fordi ægget langsomt mister væske og gas gennem skallen. Den proces går hurtigere, hvis æggene ligger ved stuetemperatur i længere tid.
Resultatet bliver typisk en mere tyndtflydende æggehvide og et æg, der opleves mindre “fast” i strukturen.
Når man står med et æg, der har passeret datoen, anbefaler Saris en enkel tommelfingerregel: lugt.
Et friskt æg har ingen mærkbar lugt, mens en ubehagelig eller “mærkelig” duft er et rødt flag. Også udseendet giver fingerpeg. En frisk æggehvide er mere sammenhængende, hvorimod et ældre æg oftere flyder ud og virker vandigt.
Den klassiske vandtest bruges stadig af mange i køkkenet. Et æg i et glas vand fortæller noget om alder og luftlomme: Ældre æg har ofte større luftblære og kan derfor lettere løfte sig fra bunden, mens et helt friskt æg typisk synker og ligger fladt.
Vælger man at koge ægget, er sagen en anden.
Ved stuetemperatur kan et kogt æg holde i omkring en dag, men i køleskab kan de typisk spises i fem til syv dage efter kogning, især hvis skallen stadig er intakt. Skrælles ægget, bør det spises hurtigere, fordi den naturlige beskyttelse forsvinder.
Opbevaring er i det hele taget afgørende.
Rå æg trives bedst køligt, gerne omkring 10 til 14 grader, men de kan både ligge i køleskab og ved stuetemperatur.
