Danskerne skal snart til afstemning om retsforbeholdet – Thorning præsenterer aftale onsdag.
Lige nu læser andre
Regeringen har indgået en aftale med Venstre, SF og Konservative om det danske EU-forbehold på retsområdet, oplyser Statsministeriet i en pressemeddelelse.
Aftalen vil blive præsenteret klokken 12.30 onsdag.
Danskerne skal senest til stemmeurnerne for at forholde sig til retsforbeholdet ved udgangen af marts 2016. Det erfarer Ritzau.
De såkaldte ja-parter ønsker at udskifte retsforbeholdet, der i dag holder os uden for store dele af EU’s fælles retspolitik, med en såkaldt tilvalgsmodel.
Læs også
Siger danskerne ja til det, vil det betyde, at vi også fremover kan deltage i politisamarbejdet Europol.
Alt tyder samtidig på, at partierne er enige om, at Danmark fortsat skal stå uden for en fælleseuropæisk flygtninge- og asylpolitik.
Retsforbeholdet er et af i alt fire forbehold, der udspringer af den danske folkeafstemning 2. juni 1992, da 50,7 procent af de danske vælgere stemte nej til Maastricht-traktaten, mens 49,3 procent stemte ja.
Forbeholdene blev politikernes fortolkning af dette nej, så Danmark alligevel kunne tilslutte sig en lang række af de emner, der indgik i den afviste traktat.
I 1993 blev de fire undtagelser accepteret af de øvrige EU-lande og godkendt ved en ny folkeafstemning i Danmark.
De fire forbehold handlede om, at danskerne vil have kroner som betalingsmiddel, ikke euro, at danske soldater ikke deltager i militæraktioner, som er ledet af EU, at Danmark kun deltager i visse dele af EU’s politi- og retssamarbejde, samt at danskere ikke skal være EU-statsborgere.
Det sidste forbehold om unionsborgerskab har i dag ingen reel betydning. Som EU-samarbejdet har udviklet sig, er der ikke noget egentligt unionsborgerskab for hverken danskere eller indbyggere i andre EU-lande.
/ritzau/