Ny styrelse skulle lette sagsgangen: Nu hænger skatteklager i systemet

Ledelse

04/05/2017 09:31

Nick Allentoft

Skatteankestyrelsen brugere længere tid på at få færdigbehandlet en skattesager end for tre år siden.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det tager længere tid for borgernes klager over skattesager at nå gennem Skatteankestyrelsen end for tre år siden, da styrelsen blev oprettet. Det skriver P4 København.

Skatteankestyrelsen er stedet, hvor skatteydernes klager ender, hvis de er utilfredse med en ejendomsvurdering, eller mener de betaler for meget i restskat.

Det er godt tre år siden, at styrelsen blev oprettet. Siden er klagernes ophold på styrelsens skriveborde blevet forlænget. En klagesags vej gennem systemet er steget fra 19 til 27 måneder.

Læser man styrelsens årsrapport, skriver den, at sagsbeholdningen stiger år for år, selv om styrelsen afgør flere sager, end den får ind.

Det skyldes blandt andet, at klager fra tidligere år udvikler en række følgesager. Det gør sig særligt gældende for området ejendomme.

Siden 2014 er styrelsens sagsbeholdning ved udgangen af året steget med 22 procent. Sammenligner man med 2012, hvor sagerne lå i Landsskatteretten, er der næsten sket en fordobling i antallet af sager.

De voksende ventetider har konsekvenser for den enkelte klager, mener formand for Danske Skatteadvokater, Christian Bachmann. Det gør de voksende sagsbehandlingstider uholdbare.

- Hvis man har et skattekrav hængende over hovedet som virksomhed, og man måske har en dårlig likviditet og en bank, der presser en lidt, så er det ikke befordrende for danske virksomheders retsstilling og udvikling, at man ikke kan få klarhed hurtigere, siger han til DR P4 København.

Skatteankestyrelsen ønsker ikke at stille op til interview med P4 København.

I en mail skriver styrelsen, at man "er enig i, at sagsbehandlingstiderne er alt for lange, og at det ikke er rimeligt for den enkelte klager". 

Styrelsen forklarer desuden, at den forlængede ventetid blandt andet skyldes, at man har overtaget en lang række ekstra sager, som det har været nødvendigt at ansatte nye medarbejdere for at håndtere.

/ritzau/

Mest Læste

Annonce

07/11/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.