Forside Generelle nyheder Elforbruget skal flyttes til et nyt tidspunkt: I disse timer...

Elforbruget skal flyttes til et nyt tidspunkt: I disse timer er strømmen billigst

Strøm, electricity
RaspberryStudio/Shutterstock

Et nyt tidspunkt har overtaget tronen.

Lige nu læser andre

I sommermånederne og langt ind i det tidlige efterår har elpriserne typisk været lavest midt på dagen, men for første gang i flere måneder er det nu igen natten, der byder på flest billige kilowatttimer.

Det betyder, at danskerne igen får mest strøm for pengene om natten.

Skiftet sker et par uger tidligere end sidste år, men det er stadig sent på året i et historisk perspektiv, blandt andet fordi solcellerne har leveret strøm langt ind i efteråret, mens de blæsende nætter først nu for alvor har taget fart.

”På den her tid af året, hvor solcellerne ikke længere bidrager med samme effekt, er det hovedsageligt vinden og det lave forbrug i nattetimerne, der presser elpriserne ned. Derfor vil det typisk være natten, der er billigst for forbrugerne,” siger Troels Skipper, der er OK’s produktchef.

Strømmen er billigst mellem 02.00-05.00

Det er ikke nyt, at vintermånederne byder på lavere elpriser om natten.

Læs også

Både i 2023 og 2024 var det billigst at bruge strøm om natten fra november til februar, mens dagtimerne typisk var de billigste resten af året.

Samme mønster forventes i 2025. Særligt i vinterhalvåret er forskellene store med meget lave natpriser og markant højere eftermiddags- og aftenpriser.

I juni lå de tre billigste dagtimer typisk mellem klokken 12.00 og 15.00 på blot 1 øre pr. kWh i gennemsnit, mens de billigste nattetimer mellem klokken 02.00 og 05.00 kostede omkring 55 øre pr. kWh.

Nu er det vendt. De billigste timer ligger igen mellem klokken 02.00 og 05.00, hvor gennemsnitsprisen i sidste uge endte på 24 øre pr. kWh, mens de billigste dagtimer mellem klokken 12.00 og 15.00 lå noget højere på 31 øre pr. kWh.

Ads by MGDK