- Vi skal tage opgaven med at forberede gymnasieeleverne til de videregående uddannelser mere alvorligt, end vi hidtil har gjort. Det er noget, der skal ske i samarbejde med de videregående uddannelser. Det er ikke noget, vi kan klare selv, siger Anne-Birgitte Rasmussen.
Hun foreslår, at gymnasierne i samarbejde med universiteter og professionshøjskoler laver karriereforløb, hvor eleverne kan få en forsmag på det efterfølgende studieliv og få en idé om, hvilke job forskellige studier kan føre til.
Ifølge Jyllands-Posten er der på knap 50 videregående uddannelser i Danmark et frafald på mindst 25 procent blandt de førsteårsstuderende. Ifølge Anne-Birgitte Rasmussen er der ikke nødvendigvis brug for mere vejledning af de unge, men gymnasierne bør tage del i en større del af vejledningen. Det er i dag ikke de enkelte gymnasier, der vejleder eleverne om deres muligheder efter gymnasiet, men derimod udefrakommende vejledere fra det såkaldte Studievalg.
- Man har lagt vejledningen over i Studievalg og væk fra skolerne, og jeg tror, at det kunne være en fordel at lægge en del af vejledningen tilbage til skolerne, siger Anne-Birgitte Rasmussen.
På den måde kan vejledningen blive en integreret del af undervisningen, pointerer formanden for rektorerne.
- Jeg oplever hverken, at de unge er for dumme eller dårlige. Jeg tror bare, at de er for uafklarede om, hvad de egentlig skal efterfølgende, siger hun.
Det største frafald blandt førsteårsstuderende findes ifølge Jyllands-Posten på bacheloruddannelser på universiteterne, og heriblandt er en række sprogfag.
Vejledere savner viden om frafaldne på universiteter
Der er brug for mere viden om, hvad der får en del studerende til at pakke kompendierne væk, allerede inde de har overstået det første år på universitetet.
Det mener formanden for Danmarks Vejlederforening, Charlotte Knagh Trojahn. Ifølge Jyllands-Posten er der på knap 50 videregående uddannelser i Danmark et frafald på mindst 25 procent blandt de førsteårsstuderende, og vejlederne efterlyser viden om baggrunden.
- Der er ikke lavet særlig meget forskning om, hvad der er fællesnævneren for de studerende, der falder fra på de lange videregående uddannelser. Når man spørger dem i små individuelle undersøgelser, skyldes det ofte personlige problemer.
- Det dækker jo over et bredt spektrum. Så spørgsmålet er, om det er studerende, der ville falde fra uanset hvad, eller universiteterne kan gøre noget for at undgå det, siger Charlotte Knagh Trojahn.
Ifølge Gymnasieskolernes Lærerforening skal frafaldet på videregående uddannelser forebygges med mere vejledning på gymnasierne.
Men mere vejledning af de unge, der skal til at vælge studieretning, er ingen garanti for mindre frafald, siger Charlotte Knagh Trojahn.
- De unge træffer deres valg på baggrund af mange forskellige parametre, der i deres øjne er lige så vigtige, som dem vejlederen har skitseret sammen med den unge.
- Det kan være "mine venner flytter til København, så skal jeg også," eller "jeg har altid troet, at jeg var sådan en, der skulle studere". Derfor kan vejledning ikke sikre, at de unge handler i en bestemt retning, siger hun.
Ifølge en opgørelse fra Uddannelsesministeriet, som Jyllands-Posten har fået lavet, er der en håndfuld af de lange videregående uddannelser, hvor op mod hver anden studerende forsvinder, inden det første studieår er slut.
FAKTA: Her er de videregående studier med størst frafald
På 48 videregående uddannelser opgiver over 25 procent af de studerende at læse videre i løbet af det første år. Det fremgår af et notat fra Uddannelsesministeriet.
Studier med de største frafald på landsplan:
* Innovation og business: 56 procent
* Politik og administration: 48 procent
* Assyriologi: 47 procent
* Hebraisk: 43 procent
* Produktudvikling og innovation: 42 procent
* Klassiske sprog: 42 procent
* Tyrkisk: 41 procent
Kilde: Jyllands-Posten
/ritzau/
/ritzau/