OVERBLIK: Få styr på valgdagen

Politik

18/6/15 9:40

Mikkel Sarka

Hvor længe kan der stemmes, hvordan vælges de 179 folketingsmedlemmer og hvordan dannes en regering? Bliv klogere på valgdagen her.

Overalt i landet begynder afstemningen til folketingsvalget klokken 9 og slutter klokken 20, hvorefter de tilforordnede går i gang med at tælle stemmer op.

* 4.146.602 vælgere kan stemme, heraf er cirka 260.000 førstegangsvælgere.

* 799 kandidater stiller op, 250 er kvinder. 

* Danmark er valgteknisk opdelt i tre landsdele, som tilsammen er inddelt i 10 storkredse. Storkredsene er igen opdelt i 92 kredse. Dertil kommer Færøerne og Grønland, der hver udgør en opstillingskreds.

Folketingsvalget 2015

Få et overblik over valget med artikler og fakta herArtikler om partierne her: Læs mere: Liberal AllianceLæs mere: SocialdemokratietLæs mere: SFLæs mere: DFLæs mere: Radikale VenstreLæs mere: Konservative FolkepartiLæs mere: EnhedslistenLæs mere: VenstreLæs mere: Alternativet

* Der skal vælges 179 medlemmer til Folketinget. Grønland og Færøerne er sikret hver to pladser, mens de resterende 175 fordeles med 135 kredsmandater og 40 tillægsmandater.

* Kredsmandater = den geografiske repræsentation

Kredsmandaterne skal sikre, at alle egne af landet bliver repræsenteret i Folketinget. De 135 kredsmandater fordeles mellem partierne, alt efter hvor mange stemmer partierne får i de enkelte storkredse.

* Tillægsmandater = partiets resultat på landsplan

Formålet med tillægsmandaterne er at sikre, at partierne får en lige så stor andel af pladserne i Folketinget, som de har fået stemmer i hele landet.

* Partiernes måde at opstille kandidater på kan have stor betydning for, hvem der bliver valgt. Der er to måder: Sideordnet opstilling og kredsvis opstilling. 

* Sideordnet opstilling

Her har partiet ikke prioriteret mellem kandidaterne på forhånd. Partiet kan dog vælge at fremhæve en spidskandidat i hver opstillingskreds ved at sætte kandidaten øverst på stemmesedlen. Øvrige kandidater står i alfabetisk rækkefølge.

De stemmer, der afgives til partiet, bliver fordelt på kandidaterne i forhold til antallet af personlige stemmer, den enkelte kandidat har fået. Som hovedregel er det de kandidater, der får flest personlige stemmer, der kommer i Folketinget. De fleste partier bruger den opstillingsform.

* Kredsvis opstilling

Når et parti benytter kredsvis opstilling, har hver opstillingskreds sin kandidat, som står øverst på stemmesedlen. 

Man kan stemme på alle de kandidater, der stiller op i storkredsen, men kandidaten, der står øverst, får alle de stemmer, der er afgivet på partiet i kandidatens opstillingskreds - plus de personlige stemmer, kandidaten selv har fået i hele storkredsen. 

Den kredsvise opstilling kan suppleres med opstilling på partiliste, hvor partiet har prioriteret mellem sine kandidater på forhånd.

* Dronningerunde

Hvis regeringen mister sit flertal i Folketinget, eller situationen er uklar, vil der blive indkaldt til en dronningerunde. 

Her går hvert parti efter tur til majestæten for at give råd om, hvem det mener, der skal lede forhandlingerne om en ny regering, eller hvem der bør være ny statsminister. 

Vælger dronningen at udpege en forhandlingsleder, skal denne forsøge at få et flertal, der er stort nok til at danne en ny regering - eller sikre, at der ikke er et flertal imod regeringen.

Lykkes det ikke, kan man forestille sig en dronningerunde mere.

Kilder: Folketinget, Danmarks Statistik, Økonomi- og Indenrigsministeriet m.fl.

FAKTA: Sådan dannes en regering   Dannelsen af en ny regering indledes med en dronningerunde. Få styr på processen her.   Når valgresultatet er kendt, står det som regel klart, hvilken statsministerkandidat der kan danne regering uden at få et flertal imod sig.

Ikke desto mindre skal der afvikles en formel proces, som starter med den såkaldte dronningerunde, der typisk finder sted dagen efter valget.

Få overblik over processen her:

* To repræsentanter for hvert parti møder op på Amalienborg, hvor de efter tur vil rådgive dronningen om, hvem der skal lede forhandlingerne om en ny regering. 

* Partierne peger typisk på den samme person, som de ønsker som statsminister.

* Deres råd bliver både fremsagt mundtligt og afleveret skriftligt, og selve mødet på dronningens kontor varer kun få minutter.

* Derefter kan dronningen gøre to ting:

1. Udpege den person, der har flest mandater bag sig, som forhandlingsleder - også kaldet en kongelig undersøger.

2. Pege direkte på en person - en såkaldt designeret statsminister- som får til opgave at danne en ny regering med sig selv som statsminister.

* Vælger dronningen af udpege en kongelig undersøger, skal vedkommende forsøge at få et flertal bag sig, der er stort nok til at danne en ny regering - eller sikre, at der ikke er et flertal imod den.

* Lykkes det, drager den kongelige undersøger igen til Amalienborg og får nu til opgave at danne en regering.

* Herefter kan regeringslederen så indkalde de partier, man ønsker at samarbejde med til forhandlinger om regeringsgrundlag og fordeling af ministerposter. 

* Disse forhandlinger kan være af varierende længde og er typisk kortere, hvis en siddende regering fortsætter, frem for hvis en ny regering kommer til.

* Efter valget i 2011 krævede det 16 dages forhandlinger, før Socialdemokraterne, SF og De Radikale nåede til enighed om at danne regering. 

 

Annonce