Forside Generelle nyheder DMI udsender advarsel: Varer i mere end 24 timer

DMI udsender advarsel: Varer i mere end 24 timer

Dark, Clouds, Rain, Sorte, Skyer, Regn
Shutterstock

Der vil falde op til 40 mm regn.

Lige nu læser andre

Onsdag starter med lidt sol til de allerfleste og enkelte byger, men i dagens løb trænger en front med mange skyer og udbredt regn ind over landet fra sydvest.

Fronten slipper først landet i løbet af torsdagen, hvorefter det klarer op med nogen sol og enkelte byger.

Det skriver DMI.

I forbindelse med fronten vil der frem til torsdag middag især i den sydlige del af landet flere steder falde mellem 10 og 30 mm regn – lokalt måske op mellem 35 og 40 mm regn.

Af den grund har DMI udsendt en risikomelding for kraftig regn.

Læs også

“Et lavtryk nær Skotland sender i løbet af onsdagen fronter ind over Danmark fra vest,” skriver DMI om advarslen, der varer fra klokken 09.00 i dag til klokken 15.00 i morgen.

I forbindelse med at lavtrykket krydser landet, vil det i perioder også blive ret blæsende.

Ved kysterne kan der komme stedvis kuling med risiko for kraftige vindstød, men da lavtrykkets præcise bane og udvikling stadig er lidt usikker, kan prognosernes bud på vindstyrker og vindretning stadig nå at ændre sig.  

Temperaturen ventes både onsdag og torsdag at nå op mellem 9 og 12 grader, men med regn og rusk som følgesvende, vil de ret milde temperaturer nok alligevel føles ret efterårsagtige.

Herunder kan du se, hvilke områder der rammes.

Læs også

Click here to display external content from twitter.com recommended by the editors. You can always enable and disable third-party content.

You agree to display external third-party content. It is possible, that personal data will be send to the provider of the content and other third-party services.

Ads by MGDK