Læs mere om psykiatrien her
Vi samler alle væsentlige historier om psykiatrien på denne temaside.
- Der er blevet sendt flere opråb på landsplan fra fagpersonale, og det synes jeg med al tydelighed fortæller, at det er et presset område, siger foreningens formand, Birgit Elgaard.
Ifølge hende bør politikerne spærre øjnene op over klagerne i pressen fra landets læger. - For det er altså ikke hverdagskost, at læger og sygeplejersker udtaler sig på den her måde, siger hun. Kritikken kommer, selv om psykiatrien har fået tilført penge de seneste år. I 2014 indgik S-R-SF-regeringen en stor psykiatriaftale med alle Folketingets partier undtagen Enhedslisten. Aftalen betød, at psykiatrien fra 2015 til 2018 fik 2,2 milliarder kroner ekstra. Men den aftale, mener Bedre Psykiatri ikke rækker lagt nok. - Det er godt begyndt, men der kun halvvejs i forhold til at understøtte en psykiatri, som man kan være bekendt i Danmark. Ifølge Birgit Elgaard skal der endnu en kæmpe saltvandsindsprøjtning til psykiatrien, før de psykiatriske afdelinger fungerer optimalt. - Det, der skal til, det er, at man fra politisk hold, på samme måde som man gør det på kræftområdet, giver psykiatrien et kvalitetsløft, siger hun.I Jyllands-Posten kan man mandag læse, at medarbejderne fra det psykiatriske hospital nord for Aarhus fortæller om mangel på både sengepladser og hænder. Patienter med akut behov for indlæggelse må vente i dagevis på en sengeplads, mens deres tilstand bliver forværret. Og allerede indlagte patienter bliver udskrevet for tidligt. Også flere patienter begår selvmord på afdelingerne, lyder det.
Psykiatere: De ekstra penge til psykiatrien rækker ikke Trods psykiatrihandlingplanens ekstra 2,2 milliarder kroner til psykiatrien i de senere år, så er det stadig ikke godt nok, mener overlæge Torsten Jacobsen, der er formand for Dansk Psykiatrisk Selskab. Han bakker dermed op om kritikken fra Psykiatrisk Hospital i Risskov i Aarhus, hvor et samlet personale ikke længere kan stå inde for den faglige kvalitet af behandlingen. Ifølge Torsten Jacobsen gælder presset også andre steder. - Der er kommet flere penge ud i psykiatrien. Men det er modsvaret af næsten lige så store besparelser andre steder. Man har flyttet ressourcerne især fra almen psykiatrien, hvor de fleste patienter indlægges, siger han til Ritzau.- Problemet er, at man ikke har samme mulighed for at blive indlagt på grund af færre pladser. Det har ført til flere tvangsindlæggelser, kortere indlæggelser og flere genindlæggelser. Samtidig udskrives folk til en spinklere opfølgning end tidligere. Det er ikke godt nok, og det er vi nødt til at gøre noget ved, siger han.
Trods tilførslen af ekstra penge til psykiatrien de senere år, så mener han stadig, at området er forsømt, og at tingene i stedet burde vendes på hovedet. - Den måde, vi har arrangeret os på nu, er vanvittig dyr alene i alle de indirekte omkostninger. Psykiske lidelser koster enormt meget i samfundsbudgetterne - bare ikke i direkte behandlingsomkostninger, men i indirekte omkostninger. - Ubehandlet angst koster jo langt mere for samfundet i indirekte udgifter til pensioner og tabt arbejdsfortjeneste med mere end sukkersyge, siger han. /ritzau/