Pædagoger om tvungen vuggestue: Det går ud over børnene

Politik

16/9/14 9:55

Suleman Haider

Tvang vil gå ud over børnene, fordi det skaber gnidninger mellem institutionen og forældrene, mener Bupl.

Det er forkert at tvinge børn i vuggestue, selvom Socialdemokraternes forslag for at skabe mere lighed blandt børn og bryde den sociale arv samlet set er godt.

Det mener Henning Pedersen, formand for Bupl.

- Forslaget er godt, men metoden er forkert. Tvang duer ikke. Det trækker i en anden retning, og jeg tror, at det virker mod hensigten, siger han.

Socialdemokraterne vil med et nyt udspil udvide forældrepålægget, så forældre kan tvinges til at sende deres barn i vuggestue eller dagpleje, hvis barnets udvikling er truet eller barnet mistrives.

Udspillet lægger op til at ramme familierne på pengepungen, hvis børnene ikke kommer af sted.

- Jeg tror, det skaber et modsætningsforhold mellem forældre og institutionen, som i sidste ende kan komme til at gå ud over børnene, som oplever at være fanget mellem de forskellige holdninger - det de hører hjemme hos forældrene, og det de oplever i institutionen, siger han.

Henning Pedersen foretrækker så langt de øvrige forslag i udspillet om at få kontakt med familierne så tidligt som muligt, bruge sundhedsplejen, etablere mentorordning over for usikre forældre og løbende holde kontakten med forældrene, så man kan motivere dem frem for at tvinge dem.

Dorthe Boe Danbjørg, formand for Landsforeningen af forældre til børn i daginstitutioner, Fola, mener ligeledes, at tvang er en dårlig løsningen.

- Det er godt, at der kommer fokus på den tidligere alder, og at vi tager debatten, om hvordan vi bryder den negative sociale arv. Men tvang er for bombastisk. Kommunerne skal i stedet i dialog med forældrene, så de kan få den hjælp, der er behov for, siger hun.

Tilmeld nyhedsbrev

Læs også

08/4/21 8:14

Politik
Lars Løkke smider kæmpe bombe: Hyrer tidligere Venstre-figurLars Løkke Rasmussen har hyret den tidligere Venstre-figur, der nu gør comeback efter tre års pause fra politik.

23/10/16 7:35

Politik
Morten Messerschmidt sygemeldt på ubestemt tidMesserschmidt er blevet sygemeldt og Dansk Folkeparti har nu øget det beløb, der tilbagebetales, til 2.5 million kroner.

03/2/22 9:31

Politik
Vanvittig løn: Så meget får Barbara BertelsenDet lille webmedie Journalista.dk har undersøgt, hvad en af hovedrolleindehaverne i Minksagen, Barara Bertelsen får i årsløn. Svaret er, at departementschefen og dermed den øverst placerede embedsmand i Statsministeriet tjener langt mere end Statsministeren.

10/5/22 12:28

Europa
Se videoen: Svensk granatkaster pulveriserer russisk tankUkraines forsvar har offentliggjort en video af en russisk tank, der bliver sprængt i luften - angiveligt med en granatkaster leveret af Sverige.

04/5/22 1:56

Kommunalt
P-selskaber skovler formuer ind på ulovlige p-afgifterHvis du klager over en p-afgift, kan det være en god ide at tage sagen hele vejen til Parkeringsklagenævnet.

06/5/22 7:08

Europa
Forsker: Derfor er Ukraine begyndelsen på enden for PutinVerden holder vejret, for vil Putin erklære officielt krig mod Ukraine d. 9. maj? Uanset hvad ser norsk forsker sprækker i Putins ellers så solide greb om magten i Rusland.

05/5/22 2:41

Putin vil ydmyge 500 ukrainske krigsfanger under paradeHvert år fejrer Rusland d. 9. maj med en stor parade - men organisation advarer om, at årets fejring bliver anderledes brutal.

04/5/22 7:34

Politik
Stolt Mette Frederiksen: For første gang i 20 årMette Frederiksen glæder sig over at det nu sker for første gang i 20 år.