Et mønster af nedværdigende handlinger med trusler, manipulation og kontrollerende adfærd.
Denne form for vold - den psykiske vold - er ifølge en ny rapport fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Vive, den mest udbredte form for vold i parforholdet.
Den psykiske vold mellem partnere rammer således dobbelt så ofte som den fysiske vold, lyder det i en pressemeddelelse.
Ifølge rapporten, der er baseret på data fra et tilfældigt udsnit af 20.000 voksne danskere, har knap fire ud af 100 kvinder inden for et år været udsat for psykisk vold fra en partner. Det samme gælder godt én ud af 100 mænd.
Det er ifølge Vive første gang, at der sættes tal på, hvor mange mennesker, der årligt bliver udsat for psykisk vold fra nuværende eller tidligere partnere.
Rapporten definerer den psykiske vold som et mønster af vedvarende nedgørende handlinger, der kan have tendens til at eskalere over tid.
Volden kommer til udtryk som trusler, nedværdigende behandling, manipulation eller kontrollerende adfærd, og i sidste ende kan ofret blive berøvet frihedsrettigheder.
Seniorforsker Mai Heide Ottesen, der er forfatter til rapporten, fortæller, at dem, der udsættes for psykisk vold, trives betydeligt dårligere end dem, der ikke er. Den psykiske vold fører til lige så dårlig trivsel som fysisk vold, lyder det.
- Psykisk vold kan, ud fra de efterretninger vi har fra voldsramte kvinder, være nedbrydende for selvværdet og kan være lige så slem som den fysiske vold, når vi ser på de psykiske reaktioner, man kan få, siger Mai Heide Ottosen.
Undersøgelsen har desuden fundet en række fællestræk hos ofrene for psykisk vold.
Risikoen er størst for kvinder med dårlig økonomi og mindskes med alderen. Kvinder fra etniske minoriteter har desuden større risiko for at blive ofre for både fysisk og psykisk end etnisk danske kvinder, fremgår det af rapporten.
Fem historier om partnervold Mens drengevennerne fra gymnasiet rykker ud fra barndomshjemmet og ind i små lejligheder sammen, flytter en ung mand sammen med sin kæreste, som han har kendt siden 1.g. Mens vennerne fjoller rundt på barer, vil hun helst have, at de holder parforholdsmiddage. Der opstår ofte konflikter, når han skal i byen med drengene. Hun er meget jaloux og tror, han er sammen med andre piger. Han føler sig overvåget og kontrolleret. Efter en tid begynder hun også at true med at skade sig selv, hvis ikke han kommer hjem, når hun vil have det. Skønt hun på overfladen virker normal, oplever han, at hun manipulerer med ham for at give ham dårlig samvittighed. Han er fastlåst og indeklemt. Et uddannelsesophold i udlandet bliver hans redningsplanke til at slippe ud af forholdet. En kvinde fortæller, at hendes tidligere sambo anskuer verden i sort-hvidt. Han er bankmand og har brug for kontrol; tingene skal helst være snorlige. De første par år af deres samliv er afslappende og sjove, men under hendes graviditet ændrer han markant adfærd og vil nu kun være sammen med hende og det barn, der senere kommer til verden. Han har svært ved at styre sine følelser; lægger sig ud med skiftende medlemmer fra hendes familie, som, mener han, krænker ham, og han begynder også at blive tiltagende vred og opfarende over for hende. Skælder hende ofte ud og er ligeglad med, om barnet eller andre hører på det. Han bliver en tikkende bombe, der kan springe når som helst, mens hun forsøger at glatte ud, please og regne ud, hvordan eksplosionerne kan undgås. I flere år går hun konstant rundt med en knytnæve i maven, mens hun samler mod til at forlade ham. En anden kvinde gifter sig som meget ung med en mand med en bipolar lidelse og en konfliktsøgende stil. Hans kritik og aggressioner over for hende kommer snigende, og hun affærdiger dem i en årrække med hans psykiske sygdom. Vænner sig til, at hans pludselige, uprovokerede anfald, vreden og de modbydelige stikpiller er en del af deres indbyrdes samspil. Deres sociale netværk er ikke stort, for han kritiserer og manipulerer ikke kun med hende. Hun undlader også at invitere venner og familien hjem for at undgå ubehagelige scener. Efter det andet barns fødsel tager hans nedrakning af hende til og bliver et konstant mønster i hverdagen. Utilregneligheden går også ud over det ældste barn. Mentalt svinder hun ind, bliver et svajende siv; de gamle venner kan ikke længere genkende hende. Hendes læge er bekymret og advarer hende. Først da en scene udvikler sig til et alvorligt fysisk overgreb, som børnene overværer, indser hun, at hun må forlade ham efter 16 års ægteskab. Efter skilsmissen følger et langt terapeutisk forløb og et retligt efterspil om børnene, som hun vinder. Da børnene efter en årrække har fået modenheden til det, beslutter de sig for helt at afskære forbindelsen til faren. De er ved at bukke under for hans følelsesmæssige manipulationer med dem og kan ikke klare mere. En tredje kvinde, der er veluddannet og blev gift med en mand med en tilsvarende uddannelsesbaggrund, fortæller, at den psykiske vold kom snigende efter en bragende forelskelse. Den tager til under gravidteten med deres fælles barn og bliver yderligere forstærket, efter at barnet er født. Han fortæller hende konstant, at hun er klam, dum og grim. Han låser hende inde i kælderen. Han truer med knive. Det eskalerer til fysisk vold med kvælertag og hjernerystelse. Han truer med, at han vil slå barnet eller hendes familiemedlemmer ihjel eller kidnappe barnet til udlandet. Værst er det den dag, hvor han rusker deres lille barn så hårdt, at det får skader af det. Det bliver et wake-up-call og får hende til at forlade forholdet. Men problemerne fortsætter med konflikter i det familieretlige system. Hun er bange for, hvad han kan finde på at gøre ved barnet og vil ikke udlevere det til samvær. Hun er nu gennem længere tid blevet udsat for stalking i form af opkald fra hemmelige telefonnumre, truende mails og SMS’er, og hun har oplevet, at han og nogle af hans bekendte overvåger og forfølger hende i det område, hvor hun nu bor. En fjerde kvinde, som er født og opvokset i udlandet, fortæller, at hendes eksmand forbød hende at lære dansk. Hun skulle tjene penge og passe hjemmet og de børn, der siden kom til. Han udnytter hendes manglende danskkundskaber til at begå dokumentfalsk, så hun bliver forgældet. Han administrerer ensidigt familiens økonomi og bruger mange penge på sig selv og sine elskerinder, men kun lidt på hende og børnene. Han forbyder hende at gå ud. Han fortæller hende altid, at hun er svag og råber ofte ad hende. Han er en stor mand, og børnene bliver bange for ham, når ham kommer hjem i dårligt humør og sparker på væggene. En dag tvinger han hende hen til et af lejlighedens vinduer og siger, at hun skal springe ud. Det skal ligne et selvmord. I stedet skriger hun, så politiet bliver tilkaldt. Efter 12 års ægteskab finder hun mod til at forlade ham og flytter på krisecenter, da han ikke vil forlade deres fælles lejlighed. I dag er hun nedbrudt og på førtidspension. Børnene opsøger kun faderen sporadisk. Han har stiftet ny familie. FAKTA: Rapportens hovedkonklusioner Termen ’partnervold’ beskriver sædvanligvis fysisk og seksuel vold, stalking og psykisk vold, som udøves af en nuværende eller tidligere partner, men kan også dække over andre typer overgreb (fx digital chikane eller økonomisk vold). Når man fokuserer på udsathed for vold i almindelighed, er psykisk vold den mest udbredte af de fire voldsformer, som undersøgelsen beskæftiger sig med. Inden for en 1-årshorisont oplever næsten tre gange så mange at blive udsat for psykisk vold i forhold til fysisk vold, som er den næst mest udbredte voldsform. Seksuel tvang og økonomisk vold opleves sjældnere. Selvom mænd og kvinder i næsten samme omfang bliver udsat for vold, oplever de den i vid udstrækning i forskellige sociale rum. Betydeligt flere kvinder end mænd oplever, at volden finder sted i de nære relationer, mens mænd ofte udsættes for vold af fremmede. Mandlige udøvere står bag langt den meste af den vold, som både mænd og kvinder bliver udsat for. Også i parrelationer er psykisk vold mere udbredt end fysisk vold. Der er systematiske kønsforskelle: Inden for en 1-årshorisont har 3,9 pct. af kvinderne og 1,2 pct. af mændene oplevet sig udsat for psykisk partnervold. Kvinder har med andre ord mere end tre gange så hyppigt som mænd været udsat for psykisk partnervold; for de tre øvrige voldsformer er det dobbelt så mange. Som helhed har ca. 5 pct. af kvinder og 2 pct. af mænd været udsat for mindst en af de fire partnervoldsformer i løbet af det sidste år. Tendensen er, at kvinder hyppigere bliver udsat for vold af en tidligere partner, mens mænd hyppigere oplever volden i en nuværende parrelation. 1 pct. af befolkningen har inden for en 1-årshorisont været udsat for flere typer partnervold (såkaldt polyvictimicering), som kan være en proxy for, at man er udsat for mere alvorlig partnervold. Knap 4 ud 5 polyvictimicerede er kvinder. Risikoen for at blive udsat for psykisk partnervold falder med stigende alder, mens den stiger, hvis man er økonomisk udsat. Har man som kvinde både været udsat for psykisk og fysisk partnervold, forstærkes billedet af, at socioøkonomisk svagt stillede kvinder er mere risikoudsatte. Kvinder af udenlandsk oprindelse har højere risiko for at være udsat for både psykisk og fysisk partnervold set i forhold til kvinder af dansk herkomst. Der er en flerdoblet risiko for at være udsat for både psykisk og fysisk partnervold, hvis man som kvinde har været anbragt uden for hjemmet som barn. Vi har undersøgt, om der er helbreds- og trivselsmæssige forskelle mellem dem, der er udsat for partnervold, og dem, der ingen partnervoldsoplevelser har. På næsten alle de trivselsparametre, som vi har inddraget, er der betydelige forskelle. Partnervoldsudsatte trives hyppigere dårligt end dem, der ikke har oplevet partnervold. Udøvere af partnervold Vi har indkredset, om samleverne til de partnervoldsudsatte, der medvirkede i undersøgelsen, har særlige karakteristika. Undersøgelsen viser, at mænd og kvinder har forøget risiko for at blive udsat for psykisk og fysisk partnervold, hvis deres nuværende partner har en psykisk lidelse. Uafhængigt heraf øges kvinders risiko for psykisk partnervold, når partneren har et fysisk handicap, og for både psykisk og fysisk vold, hvis partneren har et dårligt alment helbred. Disse resultater gælder imidlertid kun for voldsudsatte, der levede sammen med en voldsudøver på undersøgelsestidspunktet.
