Foto: Henrik Søvang

Region vil afklare om Grindsted-forurening har skadet borgere

Bæredygtighed

19/04/2018 09:35

Freja Eriksen

Region Syddanmark vil afdække, om forurening fra nedlagt medicinalfabrik skader Grindsted-borgeres helbred.

Region Syddanmark vil nu have afklaret, om det kan være sundhedsskadeligt at bo i den sydjyske by Grindsted.

Det er medlemmerne af regionens forretningsudvalg blevet enige om på et udvalgsmøde onsdag.

Det tidligere Grindstedværket, der blandt andet fremstillede medicinalvarer, har givet anledning til forurening flere steder i og omkring byen.

Prøv DenOffentlige 2

DenOffentlige er nyheder, debat og videndeling uden betalingsmur

Prøv vores nyhedsbrev og bliv opdateret på Danmarks udvikling og udfordringer hver dag.  

 

Eksempelvis siver der hvert år 235 kilo af det kræftfremkaldende stof vinylklorid ud i Grindsted Å.

Det har skabt bekymring blandt borgere, der har peget på en øget forekomst af sygdom blandt byens borgere.

- Vi tager det selvfølgelig seriøst, når borgere udtrykker bekymring for egen sundhed. 

- Derfor vil vi gå meget langt for at se, om det er muligt at få tilvejebragt data, der kan give os svar, siger regionsrådsformand Stephanie Lose (V).

Det bliver formentlig et forskningsprojekt, der skal afklare eventuelle sundhedsrisici for borgerne i Grindsted.

Meldingen kommer, efter at regionen i denne uge har holdt møde med Styrelsen for Patientsikkerhed.

Her har styrelsen ifølge Stephanie Lose oplyst, at man ikke har nogen viden om, at der skulle være en risiko ved at bo tæt på den massive forurening.

Sundhedsstyrelsen er heller ikke bekendt med, at der skulle være et forhøjet antal kræfttilfælde, højere frekvens af aborter eller særlige problemer med fertiliteten i den tidligere Grindsted Kommune.

/ritzau/

Mest Læste

Annonce