Den danske regerings forslag om at beslaglægge asylansøgeres værdigenstande, når de kommer til landet, har ført til højlydt kritik fra både ind- og udland.
Men nu viser det sig, at Danmark ikke er det eneste land i Europa, der har denne praksis.
Flygtninge overblik
Flygtninge, der ankommer til Schweiz, afleverer allerede i dag værdier, der overstiger 1000 schweizerfranc - knap 7000 kroner - for at hjælpe med at betale for opholdet i landets asylcentre.
Det afslører tv-stationen SRF torsdag aften.
I nyhedsudsendelsen "10 vor 10" står en syrisk flygtning frem og fortæller, hvordan de schweiziske myndigheder har beslaglagt over halvdelen af de penge, som hans familie kom til landet med.
- Hvis du har ejendele, der er mere værd en 1000 schweizerfranc, når du ankommer til et modtagecenter, er du forpligtet til at opgive disse aktiver til gengæld for en kvittering, står der på et informationsark, som asylansøgere i Schweiz får udleveret.
Praksissen i Schweiz har været gældende i mindst ti år og er indtil nu fløjet under radaren i den danske debat.
Herhjemme ændrede regeringen forleden sit forslag, så myndighederne nu kan beslaglægge asylansøgeres værdier over 10.000 kroner, der ikke er ejendele med særlig affektionsværdi.
Afsløringen af den lignende fremgangsmetode i Schweiz har skabt røre i alpelandet.
- Det er uværdigt og skal ændres, siger Stefan Frey fra organisationen Schweizisk Flygtningehjælp til SRF.
Men SEM, de schweiziske flygtningemyndigheder, forsvarer metoden.
- Hvis nogen frivilligt forlader landet inden for syv måneder, kan denne person få pengene tilbage og tage dem med sig. Hvis de bliver, går pengene til at betale for de udgifter, deres ophold medfører, siger SEM-talskvinde Lea Wertheimer ifølge SRF.
Noget tyder dog på, at loven ikke bliver håndhævet alle steder i Schweiz. Sidste år fik kun 112 personer beslaglagt værdier for i alt 210.000 schweizerfranc.
Men derudover siger loven, at flygtninge, der får lov at blive og arbejde i Schweiz, skal betale op til ti procent af deres indkomst i op til ti år, indtil de har betalt i alt 15.000 schweizerfranc svarende til 103.000 kroner tilbage til staten.
Den danske regerings forslag prægede torsdag forsiden på The New York Times, og særligt udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) har forsvaret forslaget.
Torsdag forsvarede Venstres politiske ordfører, Jakob Ellemann-Jensen, ligeledes forslaget over for CNN's Christiane Amanpour.
- Det er sandsynligvis det mest misforståede lovforslag i danmarkshistorien. Vi kunne aldrig finde på at tage smykker fra folk. Det er uhørt, siger Jakob Ellemann-Jensen i programmet.
V: Vi udformer ikke flygtningelovgivning som i Schweiz
At Schweiz også fratager flygtninge deres værdier, ændrer ikke noget i regeringens lovforslag om, at danske myndigheder skal kunne beslaglægge flygtninges formue, for at de selv skal betale deres ophold. Det fortæller Venstres udlændinge- og integrationsordfører, Marcus Knuth. - Det kommer ikke til at ændre på vores lovforslag, for vi har præciseret det så fint, som vi kan, siger han til Ritzau. Alligevel bliver oplysningen om, at Schweiz bruger samme metode som Danmark vil indføre, positivt modtaget hos Knuth. Også selv om Venstre ikke vil forme lovgivningen efter det. Der er dog stadig forskelle på Schweiz' lovgivning og det danske lovforslag, der er i behandling i Folketinget. - Man skal passe på at sammenligne, hvad Schweiz og Danmark gør. Vores lovforslag ser ud, som det gør, siger han. Godt nok mener Marcus Knuth, at man skal være varsom med at sammenligne dansk og schweizisk lovgivning. Men han anser dog sammentræffet som et tegn på, at de danske flygtningestramninger ikke er så slemme, som kritikere gør dem til. - Danmark er før blevet kritiseret for noget, som andre europæiske lande har gjort i lang tid, eller som de selv kommer til at tage i brug. Det viser, at Europa som helhed står i en presset situation, og at de løsninger, Danmark kommer med, ikke er unikke, siger Marcus Knuth. /ritzau/
/ritzau/
