Folkeskolerne har fået sværere ved at skaffe lærere. Sådan lyder det fra knap hver anden skolechef i en rundspørge, som Kommunernes Landsforening (KL) har foretaget, skriver Jyllands-Posten.
- Situationen er ikke den, at vi står uden lærere ude i klasseværelserne. Men ansøgerbunkerne er ikke så store, som de har været tidligere, siger Michael Ziegler (K), som er formand for overenskomstudvalget i KL, til Ritzau.
Ifølge Jyllands-Posten svarer 69 procent af skolecheferne i KL's rundspørge, at der i nogen grad er udfordringer med at rekruttere medarbejdere til kommunens skoler. 11 procent mener, at der i høj grad er udfordringer med rekrutteringen, mens 19 procent svarer, at der ikke er udfordringer.
Året efter konflikten mellem KL og lærerne faldt ansøgertallet til læreruddannelsen, hvilket Michael Ziegler dog tilskriver de ændrede adgangskrav til uddannelsen. En af løsningerne på rekrutteringsudfordringen er, at læreruddannelsen skal "tales op", som han udtrykker det. - Der er ikke nogen lette løsninger. Problemet må alle parter omkring folkeskolen være med til at løse. Det gælder kommunerne og KL, det gælder regeringen, og det gælder Danmarks Lærerforening. Men jeg tror, det er vigtigt, at vi skal være bedre til at tale faget op, siger han. Samtidig peger han på, at man kan bringe nye faggrupper i spil, som for eksempel pædagoger og akademikere. Han understreger, at de nye lærere skal tage en merituddannelse for at blive ansat på skolerne. Det er formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, dog ikke enig i. Tal fra Danmarks Lærerforenings medlemsregister viser ifølge Jyllands-Posten, at antallet af lærere, der skifter job fra en kommune til en anden eller helt har forladt skolen, er steget fra 800 i 2012 til 2000 frem til november i år.Det skyldes ifølge Anders Bondo Christensen, at lærerne mangler bedre arbejdsvilkår.
- Det hjælper ikke noget, at Michael Ziegler bliver ved med at sige, at lærerfaget skal tales op. For lærere skal blive på skolen, og for nogle af dem, der er forsvundet, skal komme tilbage, må man sikre, at lærere igen kan opleve at lykkes med deres arbejde, siger han til Jyllands-Posten. Lærerne: Pædagoger og akademikere løser ikke lærermangel Bondos næstformand, Dorte Lange er enig. - De andre faggrupper koster jo også penge. Det hjælper ikke, at der kommer andre ind. Det er vigtigt at ansætte nogle, som har uddannet sig i fire år, for at kunne det som lærere kan. Det er der jo ikke andre, der bare kan, siger hun til Ritzau. - Man har god brug af, at der kommer andre ind. Men den grundlæggende uddannelse af eleverne i skolen skal foretages af lærerne. Og så handler det om, at det er vanskeligt at rekruttere lærere, fordi der i forvejen ikke er nok lærere ude på skolerne, påpeger Dorte Lange. - Det hjælper ikke at sætte andre faggrupper ind, så har vi jo bare endnu færre lærere. I en rundspørge, som KL har foretaget, svarer 69 procent af skolecheferne ifølge Jyllands-Posten, at der i nogen grad er udfordringer med at rekruttere medarbejdere til kommunens skoler. 11 procent mener, at der i høj grad er udfordringer med rekrutteringen, mens 19 procent svarer, at der ikke er udfordringer. - Situationen er ikke den, at vi står uden lærere ude i klasseværelserne. Men ansøgerbunkerne er ikke så store, som de har været tidligere, siger Michael Ziegler (K), som er formand for overenskomstudvalget i KL, til Ritzau. Og det handler om, at kvaliteten er dalet, mener Dorte Lange. - Det, vi hører derudefra, er, at når lærerne kvitter folkeskolen, så gør de det, fordi der simpelthen ikke er mulighed for at lave et godt stykke arbejde, siger Dorte Lange. Derfor mener hun heller ikke, at det er nok blot at tale lærergerningen op. - Det er ikke nok at tale om det. Man er også nødt til at gøre det muligt for lærerne at gøre et ordentligt stykke arbejde. Lærerne forlader folkeskolen, fordi den nødvendige tid til at have kontakt med forældrene ikke er til stede, og fordi der ikke er tid til at forberede og efterbehandle undervisningen, siger Dorte Lange. Skolelederne: Krig mellem KL og lærere skader folkeskolen Det er på tide, at man sikrer ordentlige vilkår for lærerne ude på landets folkeskoler. Sådan lyder det fra formand for Danmarks Skolelederforening Claus Hjortdal til Ritzau i forbindelse med, at en undersøgelse fra Kommunernes Landsforening (KL) viser, at det er svært at få lærere til folkeskolen. Her svarer 69 procent af skolecheferne, at der i nogen grad er udfordringer med at rekruttere medarbejdere til kommunens skoler. 11 procent mener, at der i høj grad er udfordringer med rekrutteringen, mens 19 procent svarer, at der ikke er udfordringer. Claus Hjortdal peger på tre ting, der skal få flere lærere til at søge mod folkeskolen. - KL har en forpligtigelse til at sikre, at der er de tilstrækkelige ressourcer, og at vi kan få lavet de aftaler, der skal til, så arbejdsvilkårene ude på skolerne er i orden. KL og Danmarks Lærerforening skal sætte sig sammen og blive enige om, at de ikke skal bekrige hinanden længere. De skal begge få vendt pilen i den samme retning. Det er uholdbart for folkeskolen, at de to partere ikke kan forliges. Claus Hjortdal mener, at den sidste vigtige ting er at se på, hvordan man sikrer, at flere søger ind på lærerseminarerne, og at de lærere, der i skolerne, bliver der. - Det kræver en holdning- og tilgangsændring, som sikrer, at vi får mere fokus på de gode historier, og det, der også fungerer ude på folkeskolerne, og den værdi, det også er at være folkeskolelærer. Spørgsmål: Du siger, at man skal se på, hvordan vi sikrer det. Har du en idé om lige nu, hvordan man sikrer det? - Vi skal have professionshøjskolerne, Undervisningsministeriet, KL, lærerforeningen og Bupl - alle partere omkring folkeskolen - til at gå ind og se på, hvordan vi får profileret folkeskolen med alle de gode historier, der også er. Frem for at tale om dårlige historier omkring lektiehjælp og så videre. FAKTA: Skoler har svært ved at få lærere * 11 kommuner oplever i høj grad rekrutteringsudfordringer på skoleområdet, og 68 kommuner oplever i nogen grad udfordringer. Det er en stigning i antal kommuner, der oplever rekrutteringsudfordringer sammenlignet med efteråret 2014. * Det er især lærere, som mange kommuner har problemer med at rekruttere. Cirka halvdelen af kommunerne oplever dog også udfordringer i forhold til at rekruttere skoleledere. Der opleves kun i få kommuner udfordringer med at rekruttere pædagoger. * Søgningen til læreruddannelsen er bestemmende for kommunernes rekrutteringssituation på lærerområdet. Ser vi på de kommende år, vil der være tale om små årgange, der bliver færdiguddannet fra læreruddannelsen. Selv om optaget i 2015 viste en lille stigning (cirka seks procent), var det en stigning fra et meget lavt niveau. * Der angives forskellige årsager til rekrutteringsudfordringerne. For størstedelen af kommunerne er det, der udfordrer, især at rekruttere lærere med undervisningskompetence i bestemte fag og dernæst at rekruttere til skoler i bestemte geografiske områder. Kilder: KL's skoleforvaltningsundersøgelse 2015 /ritzau/
